Utilfredsheden over løn er særlig høj blandt de, der tjener mindst, i det offentlige.
De føler ikke, at lønnen hænger sammen med det ansvar og de opgaver, jobbet indeholder. Det viser ny undersøgelse, som fagforbundet FOA har lavet.
Formand for FOA Dennis Kristensen ser det som et tegn på, at medlemmerne har fået mere faglig stolthed og derfor ikke længere stiller sig tilfredse med en lav løn.
- Der er et tydeligt misforhold mellem vigtigheden af den service, de udfører, den måde de bliver anerkendt på og deres lønseddel. Det skal kunne ses på bankkontoen, at det her job er så vigtigt, siger han til Avisen.dk.
Overvejer at forlade faget
I undersøgelsen, hvor FOA har spurgt 5.451 af deres medlemmer, svarer halvdelen, at deres løn er uretfærdig. Næsten en tredjedel har overvejet at forlade deres fag på grund af det. Det er mennesker, der typisk arbejder inden for omsorg og service.
- Omsorgsfag er i den lavtlønnede sektor. De får en lavere løn end andre grupper på arbejdsmarkedet, så det er ikke underligt, at de synes, lønnen er lav, siger arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve.
Han ser det som problematisk, hvis netop denne gruppe har lyst til at forlade deres fag.
- Det ville være højst uheldigt for omsorgssektoren, siger han.
Savner anerkendelse
En tidligere undersøgelse blandt FOA's medlemmer, der blev foretaget i august i år, viser, at 99 procent synes, de udfører et vigtigt stykke arbejde. Men samtidig svarer 54 procent, at de ikke får den anerkendelse, de fortjener.
Ifølge professor i arbejdsmiljø Peter Hasle er det vigtigt at vise ansatte i omsorgssektoren anerkendelse for det job, de udfører. Ellers forsvinder incitamentet for at arbejde.
- Hvis man har en oplevelse af, at der ikke er anerkendelse af det, man bidrager med, mister man lysten til at yde det bidrag. Medarbejdere har brug for at føle, at de bliver behandlet retfærdigt for at føle sig motiveret, fortæller han.
Går ud over ligestillingen
Hvis man ser på lønstigningen i det offentlige de sidste fem år, er det også særligt ansatte inden for social- og sundhedsfag, der har oplevet den mindste lønstigning.
Den gennemsnitlige lønstigning for en offentlig ansat har været 2.924 kroner om måneden. Men for en social- og sundhedshjælper er lønnen kun steget med 2.184 kroner, og en dagplejer med fire børn har kun fået 1.773 kroner mere om måneden.
- Der mangler et fælles fokus på, at toppen løber fra bunden. Det skyldes især, at lønstigning udregnes i procenter i stedet for i kroner og øre, som ville give mest til de lavest lønnede. Så i levevilkår bliver afstanden større og større, for det er altid sjovere at få en procent af en million end en procent af 100.000, siger FOA-formanden Dennis Kristensen.
Han mener, at det også er et spørgsmål om ligestilling og om at værdsætte arbejdet med mennesker.
- Vi har grupper, der yder opgaver, som samfundet ikke kunne fungere uden, og det er især de store kvindefag. De undrer sig over, hvorfor de skal yde den store opgave, når de er væsentligt dårligere aflønnet end dem, der arbejder med maskiner og døde ting, siger han.
Stress og dårlig trivsel
Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve tror, det vil blive svært at ændre lønstigninger til at blive udregnet i kroner og øre i stedet for procenter.
- De højtlønnede vil selvfølgelig foretrække, at man regner lønstigning ud i procent. Ellers vil de sakke bagud i realløn. Så argumentet mod at regne lønstigning ud i kroner og øre er, at nogen vil opleve et reallønstab, siger han.
Han ser i stedet en løsning i, at man ser på arbejdsforholdene i omsorgs-sektoren og sikre, at de ansatte føler sig godt behandlet på andre parametre end blot lønnen.
- Man skal sørge for, at de ikke bliver nedslidte og har gode vilkår, for det er også en måde at vise anerkendelse. Det er også vigtigt med en god ledelse, der viser tillid og lader de ansatte have indflydelse på eget arbejde, siger han.
For formand Dennis Kristensen er arbejdsforholdene også en vigtig del af det, som FOA vil sætte på dagsordenen under forbundets kongres, der finder sted i disse dage.
- Det handler om muligheden for at lave et stykke arbejde, som man kan gå hjem og være stolt af. Men stress og manglende trivsel viser, at rammerne ikke er gode nok. Der er ikke tid og penge nok til at udføre arbejdet ordentligt, og det får de ansatte til at føle, at samfundet ikke anser deres arbejde som vigtigt, når det kommer til stykket, siger han.