"En ny vikar og en intro-elev stod alene med en udadreagerende beboer. Og det er til trods for, at ansatte og ledelse siger, at skiftende ansigter øger risikoen for at blive udsat for vold."
Sådan skriver Arbejdstilsynet i en rapport om plejecentret Skovbrynet i Gistrup.
Det nordjyske plejecenter fik et såkaldt strakspåbud i juni 2015 efter 92 episoder med fysisk og/eller psykisk vold på ni dage fra en dement beboer. Samme beboer som vikaren og introeleven blev sat til at passe.
Og stedet er ikke det eneste plejehjem, som har fået påbud grundet vold, og hvor brugen af vikarer er blevet set som en del af problemet.
I Arbejdstilsynets rapporter fra 4 ud af de 16 plejehjem, som Avisen.dk har fået aktindsigt i, har vikarer skulle passe de demensramte, hvilket har gjort de demensramte utrygge og voldelige.
For vold opstår især, når konflikten ikke er håndteret rigtigt. Det handler om at forstå den demensramte og kunne aflæse kropssprog, og det kan være svært for en vikar, fortæller psykolog og forsker i vold på arbejdspladsen Lars Peter Andersen.
- Demente har en særlig adfærd med en anden virkelighed. Hvis de bliver mødt af en person, der ikke kender dem, føler de sig ikke forståede. Derfor kan der opstå konflikter, siger han.
Ansatte er dårligt rustede
Samtidig viser aktindsigten, at personalet på 9 af de 16 plejehjem mangler kendskab til de demensramte og ikke har nok viden om, hvordan de skal udføre arbejdet.
I en rapport om rehabiliteringscenteret Nydamsvej i Nyborg skriver Arbejdstilsynet:
"De ansatte er ikke tilstrækkeligt rustede til at håndtere udadreagerende borgere. Der er brug for mere uddannnelse."
Et fast personale med et højt fagligt niveau er en af de vigtige grundsten i demensplejen ifølge Karen Tannebæk, uddannelsesleder på Nationalt Videnscenter for Demens.
- Mennesker med demenssygdomme kan have svært ved at varetage og formidle deres egne behov. Det stiller store krav til personalet. De skal kunne aflæse deres behov, og hvis personalet ikke har den rigtige viden og forståelse, kan de komme til at overse noget eller stille for høje krav, fortæller hun.
Hun forklarer, at mennesker med demens som udgangspunkt ikke er voldelige. En udadreagerende adfærd bunder ofte i, at de føler sig magtesløse og utrygge. For at undgå vold er det derfor vigtigt med rutiner og fast personale, der kender til sygdommen og den person, de står overfor.
- Hvis man ikke har kompetencerne, kan man ramme loftet for, hvad man som medarbejder kan gøre. Det er en specialiseret opgave at arbejde med mennesker med svær demens, og vi oplever, at der efterspørges mere viden blandt plejepersonalet, understreger Karen Tannebæk.
SF: Mere fast personale nu
Det kan formanden i social- og sundhedssektoren i FOA, Karen Stæhr, godt genkende. Hun oplever, at mange af forbundets medlemmer efterspørger efteruddannelse, hvor de kan specialisere sig inden for demens. Men hun mener, det er et ressourceproblem, når der alligevel er så mange vikarer på de danske plejehjem.
- Det er svært at få en fuldtidsstilling, selvom mange gerne vil. Det handler om at skabe ro, og det gør man ikke, hvis man hele tiden har udskiftning. Det får de demensramte til at blive utrygge og det kan være én af årsagerne til, at de slår fra sig, siger Karen Stæhr.
Netop denne problematik er grunden til, at ældreordfører i SF Kirsten Normann Andersen nu indkalder sundhedsministeren til samråd sammen med socialdemokratiets ældreordfører Astrid Krag. Kirsten Normann Andersen er forarget over, at regeringen ikke har afsat flere ressourcer til ældreplejen, når nu der kommer flere og flere ældre hvert år.
- Mange af de ældre er demente og meget plejekrævende. De har behov for et fast personale, der kender dem godt, for at føle sig trygge. Men regeringens demenshandlingsplan tager slet ikke fat i behovet for mere fast personale. Og uden flere ressourcer sker der vold, som ikke behøvede at ske, påpeger Kirsten Normann Andersen.
Forsøg: Vold faldt med 40 procent
I et satspuljeprojekt varetaget af Socialstyrelsen fandt man frem til en metode til at forebygge udadreagerende adfærd. Ved at forbedre personalets socialfaglige kompetencer på ni plejecentre, fik man volden til at falde med 40 procent.
Faldet i vold var tegn på, at beboerne havde fået en langt bedre trivsel, fortæller Kirsten Groth Willesen, der er projektleder i Sundhedsstyrelsens demensrejsehold.
- Det er et detektivarbejde, for de kan ikke give udtryk for, hvad det er, der er galt. Men det har givet gode resultater, når man kan se, at man med faglighed i sit arbejde kan gå ind og forebygge den voldelige adfærd, siger hun.
Ligesom de andre eksperter understreger hun, at demens ikke er en voldelig sygdom, men at volden er et udtryk for mistrivsel og manglende ressourcer hos personalet. Ved at bruge et fasttilknyttet personale, der har de rigtige evner til at håndtere demensramte, kan meget af volden undgås.
- Det er jo ikke sjovt for medarbejderne, for de er virkelig frustrerede. Det er den her afmagt over ikke at kunne løse de problemer, man står med i arbejdet. Der prøver vi at give dem en metode til at bruge den faglighed, de har. Medarbejderne har meget praktisk erfaring, men det kan være svært at få den viden i spil i praksis, understreger Kirsten Groth Willesen.
I fremtiden forventes antallet af personer med demens at vokse markant. Mere end 80.000 har i dag sygdommen. I 2040 vil det tal være fordoblet.