Var det i strid med Grundloven, da staten i 2014-15 tvang lønmodtagere til at forsørge deres kærester på kontanthjælp og tilbageholdt deres løn, hvis de ikke frivilligt betalte til samleveren?
Det er et af spørgsmålene, som Retten i Helsingør skal afgøre onsdag og torsdag i en historisk retssag mellem tre kærestepar og Beskæftigelsesministeriet og de tre pars hjemkommuner, Herning, Favrskov og Gribskov.
Sagen drejer sig om loven om gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende par.
Loven blev indført 1. januar 2014 af Socialdemokratiet, SF, Radikale, DF, Venstre og Konservative. Den betød, at samlevende skulle forsørge hinanden, hvis den ene af dem kom på kontanthjælp.
- Vi skal have sikret, at ingen lønmodtager igen kan fratages sin løn eller formue, fordi man har fundet på en ny kreativ fortolkning af vores ældste lov, Grundloven, siger Christian Danvill.
Han er talsmand for Søgsmålsgruppen af Samlivsramte og Facebook-gruppen Nej tak til Gensidig Forsørgelsespligt, der har 4.600 medlemmer.
Tilbagebetalt 51 millioner kroner
Retssagen er endnu et kapitel i historien om den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, der stadig giver problemer, selvom den blev afskaffet 31. december sidste år som del af en finanslovsaftale med SF og Enhedslisten.
Så sent som i sidste uge krævede Folketingets Ombudsmand, at endnu fire kommuner genoptager gamle sager og betaler store beløb tilbage til kontanthjælpsmodtagere på grund af grove fejl i sagsbehandlingen.
I alt er der tilbagebetalt langt over 51 millioner kroner på grund af fejl i sagerne.
Vinder de tre par, vil også andre par kunne kræve penge tilbagebetalt, hvis de har været pålagt gensidig forsørgelsespligt i de to år, loven fungerede.
Det er Kammeradvokaten, der forsvarer de tre kommuner og Beskæftigelsesministeriet.
Kammeradvokaten skriver i sin såkaldte dublik til Retten i Helsingør, at Grundloven overlader det til lovgivningsmagten nærmere at regulere, hvem der har forsørgelsespligt i forhold til hvem. Ikke mindst med baggrund i hensynet til samfundsudviklingen og samfundsøkonomien.
Kammeradvokaten mener derfor ikke, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende var i strid med Grundloven.
Ventet tre år på sagen
Gruppen bag sagen og advokat Line Barfod har kæmpet tre år for at få lov at køre sagen.
Blandt andet tog det meget usædvanligt halvandet år at få svar fra Civilstyrelsen på, om gruppen kunne opnå fri proces. Mens de ventede, blev loven om gensidig forsørgelsespligt for samlevende afskaffet.
Fordi loven er afskaffet igen, er sagen flyttet til Byretten frem for at starte i Landsretten, som gruppen havde ønsket. Sagens start i Byretten betyder rent teknisk, at den ikke ville kunne ankes til Højesteret.
Men på trods af afskaffelsen af loven mener Christian Danvill, at sagen er lige så relevant i dag.
Han henviser til, at den nuværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har meldt ud, at Venstre-regeringen går ind for at genindføre forsørgelsespligt for samlevende. Også Liberal Alliance og Konservative er positive.
- Hvis vi taber sagen, er jeg sikker på, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende bliver indført igen. Oveni vil det være slået fast, at der er åbnet for at indføre brugerbetaling på andre områder ved at pålægge andre forsørgelsespligt. For eksempel for ældre forældre eller voksne børn under uddannelse, siger Christian Danvill.