AI bliver i stigende grad brugt til at vise, hvordan boliger kan se ud efter en renovering.
Boliga advarer om, at visualiseringerne kan skabe urealistiske forventninger, hvis det ikke tydeligt fremgår, hvad der er virkelighed, og hvad der er skabt med AI.
Et slidt køkken kan blive moderne, gulvene kan se nylagte ud, og en trist facade kan få en komplet makeover.
Kunstig intelligens gør det muligt at skabe fotorealistiske billeder af, hvordan en bolig kunne se ud efter en renovering. Men når billederne bruges i boligannoncer, kan grænsen mellem inspiration og virkelighed blive uklar. Det advarer boligportalen Boliga om.
Boliga har spurgt sine brugere om deres syn på AI-genererede visualiseringer i boligannoncer. Blandt tilbagemeldingerne er et ønske om, at de originale billeder af boligen vises først, mens AI-genererede forslag holdes adskilt og markeres tydeligt.
Kan vise løsninger, der ikke er realistiske
Problemet er ifølge Boliga, at et AI-billede ikke nødvendigvis tager højde for eksempelvis boligens faktiske proportioner, installationer eller de regler og praktiske begrænsninger, der kan være ved en renovering.
Dermed kan en visualisering vise en løsning, som ser overbevisende ud på skærmen, men som enten bliver meget dyr eller slet ikke kan gennemføres i virkeligheden.
- Jeg forstår godt, at ejendomsmæglere gerne vil vise potentialet, men for mange købere kan det være svært at gennemskue, hvor realistiske visualiseringerne er, siger Mikkel Simonsen, marketingchef hos Boliga.
Han mener derfor, at der er behov for klare retningslinjer, så køberne ikke er i tvivl om forskellen på boligens faktiske stand og et AI-genereret forslag.
Nye EU-regler gælder nu
Debatten kommer samtidig med, at nye transparenskrav i EU's AI-forordning begyndte at gælde den 2. august 2026. Reglerne omfatter blandt andet mærkning og mulighed for at identificere visse former for AI-genereret og manipuleret indhold. For såkaldte deepfakes stilles der krav om, at det oplyses, at indholdet er kunstigt genereret eller manipuleret.
Det er dog ikke et generelt krav om, at ethvert billede, der på nogen måde er lavet med AI, skal forsynes med den samme synlige AI-mærkning, men det opfattes af mange som en god skik at oplyse om brugen ved et salg.
Samtidig gælder de almindelige danske regler om markedsføring fortsat. Virksomheder må ikke bruge urigtige eller vildledende oplysninger eller skjule væsentlige oplysninger for forbrugerne, oplyser Forbrugerombudsmanden.