6 ud af 10 unge fra den nederste halvdel af karakterfordelingen begynder i dag på en gymnasial uddannelse.
I 2002 var det 4 ud af 10. Blandt de fagligt svageste er det dog kun omkring halvdelen, der både gennemfører gymnasiet og fortsætter på en videregående uddannelse.
Flere unge med relativt lave karakterer fra grundskolen vælger gymnasiet end tidligere.
I dag begynder 6 ud af 10 unge fra den nederste halvdel af karakterfordelingen på en gymnasial uddannelse. I 2002 gjaldt det 4 ud af 10. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.
Ifølge analysen kommer den øgede tilgang til gymnasierne de seneste årtier stort set udelukkende fra unge i den nederste halvdel af karakterfordelingen.
- Gymnasiet vælges generelt på automatpilot, når unge skal vælge ungdomsuddannelse. Det gælder i stigende grad også for de unge, der kommer ud af grundskolen med relativt lave karakterer, siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i AE.
Kun halvdelen kommer videre
For de unge med de laveste karakterer er gymnasiet dog ikke nødvendigvis en sikker vej videre. Blandt unge fra den laveste fjerdedel af karakterfordelingen, som starter i gymnasiet, ender 51 procent med både at gennemføre uddannelsen og begynde på en videregående uddannelse.
- Det er langt fra den sikre vej videre for de unge, der har haft det svært fagligt i grundskolen, siger Rasmus Lindø Kaslund.
Samtidig vælger færre unge en erhvervsuddannelse. Andelen er faldet fra mere end 44 procent i 1985 til 21 procent i dag.
AE peger på den nye epx-uddannelse, der efter planen indføres fra 2030, som en mulig vej for nogle af de unge, der i dag vælger gymnasiet. Uddannelsen bliver mere praktisk orienteret og får lavere karakterkrav end det traditionelle gymnasium.