I mere end 20 år har et hus i Provence dannet rammen om ferier for tre generationer i familien Wright. Huset har været brugt flittigt gennem årene, men de opgaver, der følger med og rummer alt fra løbende vedligeholdelse til tilsyn og praktiske forhold, når familien ikke selv var til stede, blev med tiden for krævende.
Derfor begyndte familien at undersøge, hvordan huset kunne have en fremtid, hvor det både blev brugt mere og fortsat kunne være en del af deres liv. Her opdagede de deleboligkonceptet MyHomes, hvor flere familier ejer ferieboliger sammen, og hvor MyHomes står for køb, istandsættelse og drift af boligerne, mens ejerne deler udgifter til vedligehold og samtidig får adgang til en pulje af ferieboliger i Europa. Det blev løsningen - og nu ejer de huset sammen med 28 andre familier.
- Vi kunne give slip på ansvaret uden at give slip på det sted, der har været rammen om vores ferier i familien i tre generationer, siger Camilla Wright, hvis forældre byggede huset.
Beslutningen om at finde en ny model for ejerskabet af huset blev taget på tværs af alle generationer i familien. MyHomes-andelen ejes af Camilla, men både bedsteforældre, forældre og børn har været en del af overvejelserne og beslutningen om fremtiden.
Huset i Provence og yderligere fire nye boliger deles nu af 29 familier. Ved at købe sig ind i denne pulje hos MyHomes, har familien nu medejerskab af i alt fem boliger i Europa - herunder en lejlighed på Mallorca, en lejlighed i Rom, et landhus i Piemonte samt en skibolig i Megève.
MyHomes er et deleøkonomisk koncept, hvor flere familier ejer luksuriøse ferieboliger i Europa sammen og dermed deler udgifter, ressourcer og glæder. MyHomes står for at handle og istandsætte boligerne, samt tager sig af alt det praktiske i forbindelse med forvaltning og vedligehold.