Siden 1. oktober har et stort antal kontanthjælpsmodtagere været tvunget ud i jagten på seks timers arbejde om ugen eller 225 timer i løbet af et år.
Det er kravet til dem, hvis de skal leve op til regeringens nye 225-timers regel og undgå at blive skåret i kontanthjælpen.
Der er bare ét problem. Der har været stor forvirring om, hvad der tæller som arbejde.
Derfor skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering nu lave en guide til jobcentrene. Den skal præcisere, hvilke regler der gælder på området. Det fremgår af et folketingssvar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).
Det er beskæftigelsesordfører fra Enhedslisten Finn Sørensen, der har spurgt ministeren, hvad der tæller som arbejde under 225-timers reglen. Finn Sørensen kalder ministersvaret for en "tilståelsessag".
- Jeg tror, der ligger en indrømmelse af, at der er nogle forhold, de ikke har fået forklaret ordentligt, siger Finn Sørensen.
Hvad tæller som arbejde?
Da 225-timers reglen i marts blev vedtaget sammen med kontanthjælpsloftet, blev det formuleret som, at man skulle have 225-timers "ordinært, ustøttet arbejde" i løbet af et år for at få fuld kontanthjælp.
Det er denne formulering, der har været tvivl om.
Efter vedtagelsen ville flere privatpersoner hjælpe kontanthjælpsmodtagerne med at finde forefaldende arbejde, så de kunne leve op til reglen.
Folk fik dog at vide i kommunerne, at det ikke kunne lade sig gøre. Og i sidste uge kunne Ugebrevet A4 fortælle, at der var tvivl om arbejde for platformsvirksomheder tæller.
Af svaret fra beskæftigelsesministeren fremgår det dog, at dette arbejde godt kan tælle, selvom det altid beror på en individuel vurdering i kommunen. Jørn Neergaard Larsen skriver nemlig, at der ikke er noget krav til, hvordan ydelsesmodtageren dokumenterer arbejdet:
"Der er således heller ikke krav om, at arbejdet skal være udført for en arbejdsgiver med CVR-nr., eller om arbejdsgiveren kan være en privat person. Dokumentationen vil normalt kunne tilvejebringes ved opslag i indkomstregistret eller ved fremvisning af lønsedler eller lignende. Det sidste kan fx være relevant, hvis arbejdet er honorarlønnet og indtægten er B-indkomst," står der i svaret fra Jørn Neergaard Larsen.
Det svar, mener Finn Sørensen, giver en større klarhed, end der tidligere var på området.
Ingen bestemte krav til dokumentation
I Folketingssvaret henviser Jørn Neergaard Larsen til lovforslaget, hvor der står, "at der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, hvor opgørelsen af timer sker som opgørelsen af løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler som anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område."
Der er ikke krav om, at man skal modtage en bestemt timeløn, men kommunen har ret til at afvise arbejdet, hvis løn og ansættelse er så usædvanlig, at det virker som et arbejde, der er opfundet til lejligheden. Hvis man har fået et honorar uden en fast arbejdstid, omregnes indtægten til timer med en løn på 109 kroner.
Disse formuleringer gør Finn Sørensen glad, da det beskytter imod virksomheder, der ellers kunne udnytte det til at få billig arbejdskraft:
- Umiddelbart respekterer det de grundlæggende regler, vi har på arbejdsmarkedet, siger han.
Ifølge Jørn Neergard Larsen har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende vejledt kommuner og jobcentre om de nye regler. Alligevel vælger man altså at igangsætte arbejdet med en ny guide.