Er det grundlovsstridigt, at staten pålægger borgere at forsørge andre end børn og ægtefæller? Det bliver afgjort på mandag.
Dommen falder på baggrund af en retssag i byretten i Helsingør d. 9. og 10. november 2016 mellem tre kærestepar og Beskæftigelsesministeriet og de tre pars hjemkommuner; Herning, Favrskov og Gribskov.
Det drejer sig om loven om gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende par, der blev indført 1. januar 2014 af Socialdemokratiet, SF, Radikale, DF, Venstre og Konservative.
Loven gik ud på, at hvis den ene i et samlevende par modtog kontanthjælp, havde parret pligt til at forsørge hinanden – ligesom hvis parret var gift.
Derfor kunne det koste i kontanthjælpen, hvis ens kæreste havde indtægt eller formue. Beløbet, som kommunen kunne trække i kontanthjælpen, hang sammen med kærestens indtægt.
Sagsøgerne - de tre par - mener, at loven er et brud på grundloven.
En af dem, der i lang tid har set frem til domsafsigelsen, er Christian Danvill, der er talsmand for Søgsmålsgruppen af Samlivsramte og Facebook-gruppen Nej tak til Gensidig Forsørgelsespligt.
- Det vi skal sikre os med den her dom er at få indrammet grundloven igen. Hvis de (Beskæftigelsesministeriet og kommunerne red.) vinder, har vi alle tabt, siger han til Avisen.dk.
Ikke det store på spil
Helt så afgørende bliver dommen nu ikke, hvis man spørger professor Jørgen Albæk Jensen, der forsker i grundloven ved Aarhus Universitet.
- I realiteten er der ikke så meget på spil, for loven er blevet afskaffet i mellemtiden. Det betyder noget for de mennesker, der blev ramt af den i den periode, den var gældende. Hvis det skulle ende med, at den bliver kendt grundlovsstridig, så vil de have krav på en form for efterbetaling, siger han.
Heller ikke John Klausen, der er lektor i socialret ved Aalborg Universitet, mener, at der er tale om en større sag end som så.
- At sagsøger får medhold vil ikke nødvendigvis være særlig vidtgående. Retten skal tage stilling til konkrete sager, der bygger på de nu ophævede regler, som en række kommuner havde svært ved at administrere korrekt, siger han.
Kan åbne Pandoras æske
Dommen vil derimod være vidtgående, hvis retten lægger til grund, at reglerne om hjælp til samlevende generelt var i strid med grundlovens § 75, stk. 2 om retten til offentlig forsørgelse, vurderer John Klausen.
- Jeg kan dog ikke forestille mig, at det bliver resultatet, siger han.
Den svagtseende kontanthjælpsmodtager Christian Danvill, der selv blev omfattet af den gensidige forsørgelsespligt, tvivler ikke på, at dommen får stor betydning uanset udfaldet.
- Hvis staten og kommunerne får medhold, så åbner det Pandoras æske, for så skal der indføres forsørgelsespligt i en fuldstændig vanvittig fortolkning. Det vil sige, at vi må vinke farvel til vores velfærdssystem og efterlader det til familien at forsørge folk, siger han.
7.000 sager
Får ministeriet og kommunerne medhold, har man blåstemplet, at Folketinget kan genindføre gensidig forsørgelsespligt for samlevende par, forklarer lektor John Klausen.
Hvis de tre par derimod får medhold, kan det få konkrete konsekvenser for kommunerne. Det påpegede advokat Rasmus Linding, der under retssagen repræsenterede Kommunernes Landsforening (KL) og de tre anklagede kommuner.
- Det vil indebære, at samtlige sager vil skulle genbehandles. Det er omkring 7.000 sager. Det er en tung administrativ opgave og vil rejse spørgsmålet om, hvilke krav sagsøger vil kunne rejse over for det offentlige, sagde Rasmus Linding i retten i Helsingør.
"Afklaring er vigtigt"
Sager, hvor man tager stilling til, om noget er grundlovsstridigt, er blevet mere almindelige i løbet af de seneste 25 år, forklarer Jørgen Albæk Jensen.
Ifølge ham er det en sund udvikling, da det er vigtigt, at lovgivningen overholder grundloven.
- Derfor er det også vigtigt at få afgjort, om det er tilfældet eller ej, hvis nogen betvivler det. Ellers kan det stå uimodsagt, når nogen råber op om, at grundloven er overtrådt. Her får man en afgørelse, og det er alle parter bedst tjent med, siger han.
Kun én sag var imod grundloven
Det er kun sket en enkelt gang, at en sagsøger fik medhold i, at grundloven var overtrådt. Det var Tvind-sagen helt tilbage i 1999, forklarer Jørgen Albæk Jensen.
- Det var både første og eneste gang, at Højesteret har sagt, at en lov havde overtrådt grundloven, så der er måske ikke så stort behov for, at man hele tiden rejser sager. Men der fik man slået fast, at hvis Folketinget virkelig træder over stregen, bliver der slået ned på det.
I den aktuelle sag spår professoren ikke de tre par store chancer for at få medhold.
- Mit klare gæt er, at den ikke er grundlovsstridig, siger han.
Gruppen bag sagen og advokat Line Barfod arbejdede i tre år på at få fri proces til at køre retssagen.
Hverken KL eller Kammeradvokaten, der under retssagen mødte for Beskæftigelsesministeriet, ønsker at kommentere sagen, før der er faldet dom.