Ved starten på skoleåret 2026/27 er der særlig grund til optimisme omkring folkeskolen. Sådan lyder meldingen fra Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening (DLF), i et debatindlæg, hvor han samtidig advarer om, at manglen på uddannede lærere risikerer at underminere de politiske løfter om et løft af folkeskolen.
- Folkeskolen er noget af det allervigtigste og mest dyrebare i vores samfund, skriver DLF-formanden, der hilser regeringens udmelding om at prioritere folkeskolen velkommen.
Men bag optimismen gemmer sig alvorlige tal. Ifølge Gordon Ørskov Madsen vokser de faglige forskelle mellem eleverne, og en betydelig gruppe forlader grundskolen uden det nødvendige fundament.
- Hver niende elev forlader folkeskolen uden de nødvendige kundskaber i dansk og matematik, konstaterer han i indlægget.
Lærermangel er kernen
For DLF er svaret klart: Skal folkeskolen løftes, kræver det flere uddannede lærere i klasseværelserne. Formanden henviser til, at forskningen entydigt peger på, at uddannede lærere øger elevernes muligheder for at lykkes fagligt. Problemet er, at for mange lærere i disse år vender folkeskolen ryggen.
- Alt for mange lærere ser sig i dag nødsaget til at se en anden vej end folkeskolen - rammerne gør simpelthen, at de ikke kan være den lærer, de gerne vil være. Det er den helt afgørende udfordring, som skal løses, hvis vi vil løfte elevernes faglige niveau, skriver Gordon Ørskov Madsen med henvisning til, at arbejdsvilkårene presser lærerne væk fra professionen.
Konsekvensen mærkes direkte af eleverne, når stillinger må dækkes af ufaglærte vikarer i længere perioder.
DLF-formanden bruger skoleårets start til at sætte dagsordenen for, hvor de politiske investeringer skal målrettes. Regeringen har meldt ud, at folkeskolen skal prioriteres, og det er en melding, DLF tager imod med åbne arme. Men hvis prioriteringen skal give mening, skal midlerne bruges på at fastholde og tiltrække uddannede lærere, lyder budskabet.