Socialrådgivere, der frygter, at deres kommune ikke giver tilstrækkelig hjælp til for eksempel udsatte børn, tør ikke tale med deres ledere om problemerne.
Det siger Dansk Socialrådgiverforening, som nu slår alarm over de døve ører i kommunerne.
- Systemet har fået indrettet sig sådan, at man modarbejder al kritik, også internt. Der er kommet en frygtelig angst omkring det at udtrykke sig om vilkårene i hverdagen, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Niels Christian Barkholt.
Fagforeningen får løbende henvendelser fra medlemmer, som ikke tør tale med deres leder om faglige bekymringer. Socialrådgiverne tier stille af frygt for at blive fyret eller peget ud som inkompetent.
De får for eksempel at vide af deres ledelse, at de ikke ser muligheder nok eller bliver direkte tysset på, fortæller Niels Christian Barkholt.
LÆS OGSÅ: Socialrådgivere: Vi opdager måske ikke den næste Tønder-sag
En undersøgelse har vist, at omkring halvdelen af de kommunalt ansatte socialrådgivere oplever, at økonomien betyder mere end deres faglige vurdering i sager om udsatte børn. Det kan betyde, at de må tilbyde en utilstrækkelig hjælp, eller at de må udskyde en sag til året efter.
Socialministeren: Råb vagt i gevær
Socialminister Manu Sareen (R) understreger, at økonomiske hensyn ikke må gå ud over barnets tarv.
- Det er da bekymrende at høre, at der er socialrådgivere, som oplever det på den her måde. Jeg kan kun opfordre til, at hvis en socialrådgiver oplever, at fagligheden bliver overtrumfet af økonomiske hensyn, så må man råbe vagt i gevær overfor sin leder, siger ministeren.
Men den opfordring kan sagsbehandlerne ikke bruge til noget ude i virkeligheden, siger Niels Christian Barkholt fra Dansk Socialrådgiverforening.
- Det er en fin intention - vores virkelighed ser bare helt anderledes ud. Der er etableret en praksis, som gør, at vi ikke kan åbne munden, siger han.
LÆS OGSÅ: Nej til anbringelse: Ung pige endte som narko-prostitueret
Niels Christian Barkholt mener, at årsagen kan findes to steder. Kommunerne er klemt af en række bundne opgaver, de skal løse med et stramt budget. Den enkelte kommune skal fastsætte sit eget serviceniveau, men det niveau kan bevæge sig på kanten af, hvad der er lovligt, vurderer han. Og så frygter kommunerne dårlig omtale så meget, at man heller ikke vil høre intern kritik eller bekymring.
- Det er en skam, for bag kritik ligger der et ønske om at gøre noget bedre. Man kunne få rigtig meget godt ud af at lytte til den viden, som frontmedarbejderne har. Men de møder en mur og bliver simpelthen ikke hørt, fastslår Niels Christian Barkholt.
"Helt ad helvede til"
Socialordfører for SF, Trine Mach, er dybt bekymret over alarmen fra socialrådgiverne.
- Det er jo helt ad helvede til, hvis det her er rigtigt. Det er aldeles uholdbart, hvis man ikke kan rejse bekymring eller kritik over for sin ledelse. Hvis bekymrede medarbejdere bliver fejet af, så er der et alvorligt problem på ledelsesniveau i kommunerne. Nogle kommuner er selvfølgelig økonomisk presset, men det må aldrig gå ud over den faglige diskussion af de tilbud, man kan tilbyde borgerne, siger hun.
Trine Mach mener, at velfærdssamfundet er afhængigt af, at ledelsen i kommunerne er åbne over for diskussion og kritik fra medarbejderne. Og i sidste ende må kommunerne selv tage diskussionen videre, hvis de oplever, at økonomien klemmer så hårdt, at de ikke kan leve op til loven.
Kommunerne: Det kender vi ikke noget til
Kommunernes Landsforening afviser, at der skulle være et problem med, at ledelserne ikke vil lytte til kritik.
- Det er ikke et billede, kommunerne kender. Der er ordentlig, og der skal være ordentlig sagsbehandling i kommunerne. Hvis socialrådgivere oplever, at de bliver presset på deres faglighed, så er det deres pligt at sige det til deres leder. Men jeg kan jo ikke afvise, at en socialrådgiver kan være fagligt uenig med sin leder, siger kontorchef i KL Karsten Thystrup.
Han sidder i et udvalg i Justitsministeriet, som arbejder med whistleblowing og offentligt ansattes ytringsfrihed. De har tavshedspligt i udvalget, forklarer Karsten Thystrup, og derfor kan han ikke løfte sløret for, hvad der bliver drøftet.
Men Karsten Thystrup understreger, at de har flere undersøgelser om problemstillingen blandt forskellige grupper af lønmodtagere, og de viser et meget varieret billede.
Udvalget afgiver sin betænkning til februar, og den vil også indeholde forslag til, hvordan man sikrer en fri diskussion på de offentlige arbejdspladser.