Kan jeg påpege, at arbejdsmiljøet halter? Kan jeg sige til en journalist, at kommunens besparelser går ud over de anbragte børn og unge?
Tvivlen er stor blandt mange offentligt ansatte socialpædagoger. Kun 26 procent af de adspurgte har nemlig en arbejdsplads, hvor der er klare regler for, hvad de må ytre sig om.
Det viser en undersøgelse blandt 1.391 socialpædagoger i den offentlige sektor, som Socialpædagogernes Landsforbund har gennemført.
Endnu færre socialpædagoger - 15 procent - har adgang til en såkaldt whistleblower-ordning, hvor de anonymt kan fortælle om kritisable forhold.
"Mange vil synes, at det er ubehageligt at bruge en anonym hotline. Derfor er det vigtigt, at den enkelte socialpædagog har faste rammer for, hvad han eller hun kan sige. Lige nu har for få retningslinjer - vi skal op i nærheden af 100 procent," siger Marie Sonne, der er næstformand i Socialpædagogernes Landsforening.
Hun bakkes op af næstformanden for landets socialrådgivere.
"Selvcensur er desværre blevet en del af en socialrådgivernes DNA. Der er enkelte, der skiller sig ud, men det sker typisk først, når man har forladt sin arbejdsplads, at man tør fortælle om vilkårene," siger Niels Christian Barkholt og tilføjer:
"Jeg ville ønske, at der var flere, der gjorde det."
Frem med fakta
Dansk Socialrådgiverforening har over 15.000 medlemmer, mens Socialpædagogernes Landsforbund har over 37.000 medlemmer.
Undersøgelsen, som socialpædaogernes forbund står bag, viser også, at tre ud af ti har været vidne til kritisable forhold, som offentligheden burde have kendskab til. Samt fire ud af ti har haft lyst til at ytre sig offentligt, men i en eller flere situationer har undladt at gøre det.
Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne, mener, at det er vigtigt for den enkelte pædagog at have det stående sort på hvidt, hvor meget eller lidt vedkommende må ytre sig - ikke bare om egne vilkår, men også om borgernes.
"Papiret betyder, at alle har det liggende. Det giver en form for tryghed. Men det skal selvfølgelig være troværdige og tillidsskabende regler, der gælder for både ledere og ansatte. Hvis det er pseudo-retningslinjer, er de ligegyldige," siger hun.
"Og som udgangspunkt er alle omfattet af den danske demokratiske ytringsfrihed med respekt for tavshedspligten," uddyber Marie Sonne.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer medlemmer til - helt nøgternt - at beskrive deres hverdag på jobbet.
"Så længe vores medlemmer ikke bryder deres tavshedspligt, og informationerne er anonymiseret, så kan de godt lægge fakta og beskrivelser frem. Så kan andre tolke og analysere på dem. På den måde kan vi skabe åbenhed. Det er i den grad tiltrængt," siger næstformand Niels Christian Barkholt.
S: Kommuner og tillidsfolk må tage sig sammen
Leif Lahn Jensen, der er arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokratiet, mener ikke, at politikerne på Christiansborg skal blande sig i de manglende retningslinjer.
Han vil have kommunerne og tillidsrepræsentanterne ud af busken.
"Kommunerne har haft chancen for at forbedre de ansattes vilkår, og det er for dårligt. Men jeg vil ikke kun give kommunerne skylden. Tillidsfolkene har et medansvar. Alle skal tage sig sammen," siger Leif Lahn Jensen.
Hos Kommunernes Landsforening mener chefjurist Karsten Thystrup, at socialdemokraten tager munden for fuld. Debatten om ytringsfrihed er vigtig, men det står ikke så skidt til, som socialpædagogerne hævder, lyder det.
"Det handler om god ledelse. Vi kan blive bedre til at skabe trygge rammer for ytringsfrihed, men der er allerede ret vide rammer for, hvad offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten må udtale sig om," siger Karsten Thystrup.
Chefjuristen understreger, at det er KL's holdning, at socialpædagogernes undersøgelse ikke er retvisende. Ifølge KL har hovedparten af landets kommuner vejledninger om ytringsfrihed.