En stor del af de socialpædagoger, der arbejder i det offentlige, tager mundkurv på, når det kommer til kritisable forhold på deres arbejdsplads.
Det viser en undersøgelse blandt 1.391 socialpædagoger, der er foretaget af socialpædagogernes egen fagforening, som har gennemført en spørgeskemaundersøgelse.
Undersøgelsen viser blandt andet, at tre ud af ti har været vidne til kritisable forhold, som offentligheden burde have kendskab til.
Den viser også, at fire ud af ti har haft lyst til at ytre sig offentligt, men i en eller flere situationer har undladt at gøre det.
"Det er dybt problematisk. Vores undersøgelser viser, at medlemmerne i stigende grad udsættes for trusler, vold og mobning. Derfor er det vigtigt, at de tør ytre sig om kritisable forhold," siger Marie Sonne, der er næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund.
Går ud over svage borgere
Socialpædagoger arbejder typisk med udsatte og anbragte børn og voksne.
Men det er ikke kun socialpædagoger, der klapper i, når der er noget galt på arbejdspladsen. Det samme gælder for mange socialrådgivere.
"Billedet er det samme hos os," siger Niels Christan Barkholt, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.
Begge fagforeninger understreger, at selvcensuren er ødelæggende for både ansatte og borgere.
"Vores medlemmer er talerør for nogle af de mest udsatte borgere og betingelserne for at udøve socialt arbejde. De risikerer ikke at blive hørt, hvis vores medlemmer er bange for at ytre sig, og det er de i høj grad," siger næstformanden for landets socialrådgivere.
Frygter fyring
Ud af de 37 procent oplyser 60 procent, at de har være bange for, hvilke konsekvenser det ville få.
Af dem er flertallet bange for at få en fyreseddel, hvis de råber op.
"Mange af vores medlemmer leder sig selv i dag. Der kan gå op til en uge, inden de ser en kollega eller en leder. Det giver en stor usikkerhed i forhold til at sige fra," siger Marie Sonne fra Socialpædagogernes Landsforbund.
Dansk Socialrådgiverforening råder medlemmerne til stå sammen, når der er kritisable forhold, der skal frem i lyset.
"Det er vigtigt at sige fra kollektivt. På den måde beskytter man hinanden. Vi rådgiver den enkelte til at kontakte sin tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, så der kan etableres en dialog med ledelsen," siger næstformand Niels Christan Barkholt.
Utilstedelig borgmester?
Et af de seneste eksempler på et kollektivt nej kommer fra en gruppe socialrådgivere i Esbjerg Kommune.
Da borgmesteren truede med at fyre dem i slutningen af juni, fordi udgifterne i kommunens familierådgivning var eksploderet på grund af en række tunge børnesager, skrev de et åbent brev.
I brevet, der var stilet til borgmesteren, stod der blandt andet følgende:
"Både timingen og indholdet i dine udtalelser over de seneste dage er for os at se helt utilstedelige."
"Når du som borgmester kommer med en så markant udmelding, har det konsekvenser for mulighederne for at udføre det arbejde, vi brænder for."
Ekspert: Ingen forhindringer - i princippet
Jørgen Grønnegård Christensen, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet, er ekspert i ytringsfrihed. Han ser ikke helt så sort på tingene.
Professoren mener, at offentligt ansatte i vid udstrækning har mulighed for at sige deres mening.
"Der er udarbejdet en vejledning, der fortæller, hvad for eksempel socialpædagoger kan udtale sig om. Men jeg medgiver, at der kan være offentlige arbejdsgivere, der har misforstået vejledningen. De fører sig frem på en måde, der gør, at de ansatte føler, at de må lægge bånd på sig selv," siger han.
Fagforening: Vi kan blive bedre
Både Socialpædagogernes Landsforbund og Dansk Socialrådgiverforening erkender, at de har et medansvar, når det kommer til at forebygge selvcensur.
"Vi kan blive bedre, men det kan arbejdsgiverne også. Det er som om, at der nogle steder er en kultur, der forhindrer ytringsfrihed. Der er desværre ledere, som ikke tåler kritik, selvom den kan være nok så konstruktiv," siger Niels Christan Barkholt fra Dansk Socialrådgiverforening.
Fagforeningen har udgivet en folder med gode råd til, hvordan socialrådgivere kan sige nej til ulovlig praksis i for eksempel kommunerne.
Blandt de, der har haft lyst til at ytre sig (37 procent), men undlod det, oplyser 60 procent, at de lynede i, fordi de var bekymrede for, hvilke konsekvenser det ville have.
40 procent var direkte bekymrede for deres ansættelse. 13 procent var bekymrede for deres fremtidige karriere.
Kilde: Socialpædagogernes Landsforbund
Du kan læse hele undersøgelsen her.