Når et barn sparker sin pædagog, går vedkommende sjældent på kontoret for at registrere hændelsen. Det erfarer pædagogernes fagforening Bupl.
- Når vi behandler arbejdsskadesager, kan vi se, at folk ikke har fået registreret den vold, de har oplevet, fordi man har fejet det hen som ikke alvorligt nok, siger Mette Aagaard Larsen, der er forretningsudvalgsmedlem og ansvarlig for arbejdsmiljøområdet hos Bupl, til Newspaq.
Men de manglende registreringer kan få konsekvenser, fortæller hun.
- For nogle har det katastrofale konsekvenser, fordi man i sidste ende ikke får anerkendt en arbejdsskade, man burde have fået anerkendt, fordi man ikke har fået registreret volden ordentligt, siger Mette Aagaard Larsen.
Men pædagoger bør registrere, når de bliver slået, sparket og spyttet på, råder Stephanie Rana, der er advokatfuldmægtig hos Bupl.
- Når man anmelder en arbejdsskade, er det den, der anmelder, der skal løfte bevisbyrden. Derfor er sådan nogle registreringer gode at have i ryggen, siger hun til Newspaq.
En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2012 viser, at knap hver femte pædagog har været udsat for vold på arbejdspladsen. Det placerer pædagogfaget i top fem over udsatte arbejdsgrupper, når det kommer til at møde vold på jobbet.
De manglende registreringer skyldes blandt andet, at mange pædagoger har vænnet sig til at arbejde i et råt miljø, men voldelige hændelser og grimme trusler bør ikke ignoreres, lyder advarslen fra Bupl.
- Det virker måske lidt mærkeligt at skulle registrere, at man har fået en knytnæve i hovedet af en seksårig, for hvor hårdt kan sådan én egentlig slå? Men hvis du er sammen med et barn, der spytter dig i hovedet, sparker og slår dig kontinuerligt, så slider det på psyken i sidste ende, siger Mette Aagaard Larsen til Newspaq.
Bupl anbefaler derfor den enkelte pædagog og ledelse til at blive bedre til at notere, når der er sket hændelser, hvor man som pædagog bliver slået eller sparket. Bolden ligger dog samtidigt hos Kommunernes Landsforening, som også har en del af ansvaret, mener Bupl.
- Kommunernes Landsforening har sådan set den største forpligtigelse til at finde ud af, hvor stort det her problem er, og hvad der skal til for at løse det, siger Mette Aagaard Larsen.
Hos Kommunernes Landsforening fortæller Preben Meier Pedersen, der er chefkonsulent indenfor arbejdsområdet, at vold og trusler generelt er noget, som kommunerne tager meget alvorligt, men at det personlige ansvar for at få hændelserne registreret ikke må glemmes.
- Vi mener, det er en fælles opgave at sørge for, der er et ordentligt arbejdsmiljø. Hvis en medarbejder bliver udsat for noget, som vedkommende mener, er vold eller trusler, så må vedkommende fortælle det til sin leder, siger han til Newspaq.
Preben Meier Pedersen understreger, at hvis Bupl anser de manglende registreringer som et problem, så kan det muligvis skyldes, at pædagogerne ikke får nævnt episoderne for deres leder.
Sidste år reagerede arbejdstilsynet med 37 påbud, der omhandlede vold og trusler i daginstitutioner. Mette Aagard Larsen anslår, at de registreringer, som rent faktisk finder sted, kun er toppen af isbjerget på et langt mere udbredt problem.
Newspaq