Regeringen har varslet, at der skal spares 12 milliarder kroner i den offentlige sektor frem mod år 2020 - blandt andet ved at ændre på de ansattes arbejdstider.
I hver fjerde kommune forventer den økonomiansvarlige, at der kan findes effektiviseringer gennem tilpasning af arbejdstidsregler og arbejdsforhold.
Det viser en undersøgelse lavet af Epinion for FOA.
FOA-formand Dennis Kristensen frygter, at flere andre faggrupper vil rammes af nye arbejdstidsregler, som det skete med lærerne under sidste års konflikt.
"Jeg er stærkt bekymret for, at arbejdsgiverne ved de kommenede overenskomstforhandlinger, eller en af de efterfølgende omgange, vil tromle hen over andre faggrupper på samme måde, som stat, kommuner og regioner gjorde over for lærerne," siger han.
KL ønsker opgør med stive regler
72 ud af de 98 kommuner har medvirket i undersøgelsen, som blev udført i maj måned.
Når man taler arbejdstidsregler kan det både være størrelsen på tillæg for skæve arbejdstider og reglerne omkring varsling af vagter, som står for skud.
Fagforbundet HK Kommunal efterlyser konkrete eksempler på, hvor kommunerne mener, at der kan spares.
"Jeg tror, at vi vil opleve et fortsat pres på arbejdstidsreglerne, hvilket denne her undersøgelse underbygger. Men vi bliver nødt til at have nogle konkrete eksempler på bordet," siger formand Bodil Otto, som også sidder i forhandlingsfællesskabet for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO).
Kommunernes Landsforening (KL) lægger ikke skjul på, at de ønsker et opgør med arbejdstidsreglerne, fordi de står i vejen for effektiv planlægning.
Især på arbejdspladser med døgnbemanding udløser det bureaukratisk bøvl, for eksempel fordi der er forskellige regler for pædagoger og social- og sundhedspersonale.
"Det er et kæmpe puslespil at få vagtplanerne til at hænge sammen, blandt andet fordi der er forskellige bestemmelser for forskellige faggrupper. Så ja, vi mener, at der er behov for en tilpasning af arbejdstidsreglerne, så de bliver mere ens," siger Nanna Abildstrøm, der er chef for overenskomstkontoret i KL.
Planlægning med fire ugers varsel
Nanna Abildstrøm mener ikke, at der kan drages paralleller til lærerkonflikten.
"Lærernes situation handlede om, hvad de skal bruge tiden på, når de er på arbejde. Det her handler om den smidighed, der er nødt til at være på arbejdspladser, hvor der skal være mennesker på arbejde hele tiden. Man kan simpelt hen ikke forvente, at man kan planlægge sig ud af alting med fire ugers varsel," siger kontorchefen.
Dennis Kristensen fra FOA påpeger, at det i mange år har været muligt at lave lokale aftaler om arbejdstidsregler.
Nu ser han en parallel mellem lærerkonflikten og de kommende overenskomstforhandlinger for andre offentligt ansatte.
"Vi ser en regering, som finansierer sine politiske udspil ved overenskomster, de ikke er part i. Det var det, der skete med lærerne, og nu ser vi, at det på forhånd er besluttet, at en stor del af de 12 milliarder skal komme fra arbejdstidsreglerne," siger han.
Til foråret 2015 skal der forhandles ny overenskomst for de 630.000 offentligt ansatte i regioner og kommuner.
Regeringen har lagt op til, at den offentlige sektor skal modernisere for 12 mia. kr. frem til 2020. Forventer du, at jeres kommune vil kunne gennemføre effektiviseringer svarende til jeres andel?
- Ja - 61 pct.
- Nej - 18 pct.
- Ved ikke - 21 pct.
Forventer du, at en del af disse effektiviseringer i din kommune vil ske via tilpasning af arbejdstidsregler og arbejdsforhold?
- Ja - 25 pct.
- Nej - 26 pct.
- Ved ikke - 36 pct.
- Andre svar - 13 pct.
Spørgsmålene er stillet til den økonomiansvarlige i 72 ud af de 98 kommuner. Undersøgelsen er foretaget i maj 2014 af Epinion for FOA.