Hun har arbejdet med psykisk ustabile voksne og voldsomme unge på flere bosteder. Trusler og vold er med andre ord en del af arbejdsdagen.
Men faktisk føler hun som socialpædagog sig mere krænket af manglen på ytringsfrihed i den offentlige sektor.
"Jeg har på et tidspunkt arbejdet sammen med en mand, med rigtig mange års erfaring i faget, der stille og roligt sagde til lederen, at han ikke brød sig om, at en ustabil beboer havde fået lov til at få adgang til knivene i køkkenet. Han følte, at det var til fare for de ansatte og beboeren selv. Ledelsens reaktion var en skriftlig advarsel på falsk grundlag."
Det fortæller Matilde, der ikke vil stå frem med sit eget navn, fordi hun frygter, at det vil skade hendes fremtidige jobmuligheder. Matilde er et opdigtet navn, men redaktionen kender hendes identitet.
Sagt op efter dødstrussel fra pårørende
For et år siden blev Mathilde selv sagt op, fordi hun meldte en pårørende til politiet. Den pårørende havde truet Matilde på livet, og efter at hun valgte at politianmelde episoden, blev hun fyret.
"En leder højere oppe i systemet opfordrede mig til at melde truslerne til politiet. Det gjorde jeg, og politiet tog anmeldelsen meget alvorligt. Alligevel valgte min egen leder at give mig en opsigelse - hun kunne ikke garantere for min sikkerhed. Sådan lød forklaringen i hvert fald," fortæller Matilde.
Socialpædagogen er en af mange offentligt ansatte, der tænker sig godt om, før de åbner munden. En ny undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund viser, at fire ud af ti har haft lyst til at ytre sig offentligt, men i en eller flere situationer har undladt at gøre det.
De fleste begrunder tavsheden med frygten for at få en fyreseddel.
Penge over sikkerhed
Matilde fik hjælp af sin fagforening, så sagen endte med en fratrædelsesordning og en undskyldning fra personalechefen.
Desuden fik den pårørende en betinget fængselsdom for dødstruslen. I dag sidder Matilde tilbage med en følelse af at være blevet svigtet, fordi regionen valgte penge frem for de ansattes sikkerhed.
"Mange bosteder er bange for at komme af med beboere, fordi de tjener penge på dem. Derfor tager de mere hensyn til beboerne og deres pårørende end til de ansattes sikkerhed. Jeg har flere gange oplevet, at der blev slækket på sikkerheden, fordi pårørende brokker sig til ledelsen," siger hun.
De ansatte på bostedet havde overfaldsalarmer, men følte sig alligevel utrygge. Manden, der fik en advarsel, sagde, at han ikke mente, at det var rimeligt, at han skulle have stikvest på (vest, der beskytter mod knivstik, red.), når han gik på arbejde.
Hellere fængselsbetjent end socialpædagog
I dag er Matilde sygemeldt fra et andet bosted, hvor sikkerheden heller ikke var i orden.
"Alle er utrygge og pressede. Ingen har lyst til at være i det. Sikkerheden halter mange steder," siger hun.
"Lige nu har jeg det sådan, at jeg hellere vil være fængselsbetjent. Der har du uniform på, og hvis der er en indsat, der truer, spytter eller sparker dig, er der en helt anden opbakning i systemet. Det lyder underligt, men jeg tror faktisk, at jeg vil være mere tryg," siger hun.