Den sorte tusch bliver igen trukket hen over lønningslisterne i en del af landets 98 kommuner til næste år.
40 ud af 72 økonomiansvarlige i kommunerne, som Epinion har interviewet for fagforeningen FOA, Fag og Arbejde, forventer reduktioner i antallet af medarbejdere efter nytår.
Dermed tyder det på, at en del af kommunerne vil fortsætte de nedskæringer, der ifølge FOA har betydet, at antallet af ordinært ansatte er faldet med knap 39.000 fra 2009 til februar 2014.
- Jeg frygter, at vi vil se det samme som efter krisens start i 2008, nemlig at det i høj grad bliver inden for rengøring, tekniske funktioner og ældreplejen, at der vil blive skåret ned, siger FOA-formand Dennis Kristensen til Newspaq.
I undersøgelsen peger 28 procent af de adspurgte økonomiansvarlige i kommunerne netop på effektiviseringer af ældreplejen, mens 30 procent peger på tekniske funktioner og rengøring som årsagerne til mindre driftsbudgetter til næste år.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) forventer cheføkonom Jan Olsen ikke, at kommunerne samlet set vil have færre ansatte til næste år. Det skyldes, at nogle kommuner omvendt vil ansætte flere på grund af stigende befolkningstal.
Samtidig vurderer han, at kommunalreformen fra 2007 nu er indfaset på en sådan måde, at der er skabt balance mellem administrationen på rådhusene og servicen ude hos borgerne.
- Det betyder, at man nu ansætter varme hænder frem for kolde hænder. Og det er en fornuftig udvikling. For når man har samlet administrative funktioner på rådhuset, så aflaster det medarbejderne i institutionerne, som i stedet for at lave administration kan bruge arbejdstiden på borgernær service, siger han til Newspaq.
I Aalborg Kommune betyder besparelser og omstruktureringer inden for hjemmehjælp og ældrepleje, at hjemmeplejens 900 ansatte skal reduceres til omkring 750 inden årets udgang.
For 65 medarbejdere koster det en fyreseddel, mens resten af reduktionen bliver opnået ved naturlig afgang og efteruddannelse.
Michael Binderup, der er chef for hjemmeplejen, forklarer, at hjemmehjælpens driftsbudget er skåret ned på grund af oprettelsen af 135 nye plejehjemspladser, og fordi flere borgere skal lære at klare sig med mindre hjælp fra kommunen.
- Det betyder, at de, der nu flytter ind i de nye plejehjemsboliger, ikke længere skal have hjælp fra hjemmeplejen ude i byen. Den anden væsentlige forklaring er, at der bliver satset massivt på træning før pleje, hvilket går ud på at træne borgerne i at blive mere selvhjulpne, siger han.
Landet over er kommunerne ved at skræddersy træningsforløb, så flere borgere kan klare sig uden kommunens hjælp til for eksempel rengøring og madlavning. Og det er et koncept, som FOA selv har været med til at udvikle ud fra en betragtning af, at det vil føre til et mere værdigt liv for flere borgere.
Men en stigende befolkningsandel af ældre i de kommende år vil betyde, at der er behov for mindst lige så meget ældrepleje, som der er i dag, vurderer Dennis Kristensen. Derfor advarer han kommunerne imod at tro, at de kan spare flere penge på ældrepleje.
- Hvis man, om jeg så må sige, fra politisk side beslutter sig for, at folk er mere raske, end de er, så kan man selvfølgelig godt få det til et færre antal timer hos borgerne. Men så er det jo i virkeligheden bare at skære ned på serviceniveauet og sige til danskerne, at I får mindre velfærd, fordi vi skal spare, siger han.
Newspaq