14.000 årsværk inden for fag som murer, vvs og tømrer.
Så stort er potentialet i regeringens bebudede tilskud til energiforbedringer i danskernes boliger, som skal erstatte VK-regeringens BoligJob-ordning.
Det vurderer Dansk Byggeri på baggrund af forventningen om, at den nye regering overfører de 1,7 milliarder kroner, som den forrige regering årligt ville afsætte til BoligJob-ordningen, til en grøn renoveringspulje.
"Vi kender ikke ordningens økonomiske baggrund endnu. Men hvis den bliver af samme størrelse som BoligJob-ordningen og ender med en tilskudsprocent på 25, så regner vi med, at der kan skabes mellem 13.000 og 14.000 fuldtidsstillinger på årsbasis," siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius til Newspaq.
Organisationen for byggeri, anlæg og industri vurderer, at statens tilskud skal op i størrelsesordenen 25.000 til 50.000 kroner per boligprojekt, før det for alvor vil sætte skub i boligejernes grønne renoveringslyst.
Men det er ligeså afgørende, påpeger Torben Liborius, at boligejernes ansøgninger om at få tilskud bliver behandlet hurtigere og mindre bureaukratisk end den såkaldte renoveringspulje, hvor ansøgningerne endte med at hobe sig op.
"Ordningen skal være nem og hurtig at administrere, både for borgerne, virksomhederne og myndighederne. Og det er vigtigt, at ordningen får en økonomi der gør, at vi reelt kan komme i gang med de projekter, som er lidt dyrere og derfor har en stor klimaeffekt," siger Torben Liborius med henvisning til regeringens målsætning om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050.
Selvom energiforbederinger som nye ruder og døre, jordvarme, solceller og bedre tagisolering kan løbe op i 100.000 kroners-klassen, så vil danskerne alligevel stå i kø for, at en fjerdedel dækket af staten, fordi der er store besparelser på energi-regningen på sigt.
Hvis tilskuddene til energiforbederinger bliver behandlet hurtigt og enkelt som i Sverige, så vil de 1,7 milliarder kroner fra staten sagtens kunne finde ben at gå på, vurderer Dansk Byggeri.
Ifølge organisationen er det realistisk, at stat og boligejere tilsammen pumper 6,8 milliarder kroner ud i økonomien, hvilket svarer til de 14.000 job.
Til sammenligning var BoligJob-ordningen, der omfattede både håndværker-opgaver og service-opgaver som f.eks. rengøring i hjemmet, langt mindre gavnlig for beskæftigelsen.
Dansk Erhverv vurderer, at effekten i løbet af det første år ville ligge på 3.500 fuldtidsjob og i de følgende år på omkring 7.000 fuldtidsjob om året.
Altså kun halvdelen af det antal, som Dansk Byggeri vurderer, energiforbedringerne vil skabe for de samme penge.
Energiforbedringerne vil tilmed næsten udelukkende gavne byggeriet. Hos Dansk Erhverv vurderer skattepolitisk chef Bo Sandberg, at beskæftigelseseffekten bliver på mellem 500 og 1.000 stillinger om året.
"Der vil være følgebeskæftigelse i byggemarkeder, i transportsektoren og hos nogle materialeproducenter, men det vil være forholdsvis begrænset," siger han.
"Regeringen vil understøtte energirenovering af boliger ved at oprette en tilskudspulje for energirenovering i 2012 og 2013. Der skal kunne søges tilskud til konkrete energirenoveringsprojekter. Ordningen skal baseres på objektive kriterier og være nem for borgere og myndigheder at
bruge og administrere. De nærmere regler fastsættes i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Energirenoveringstilskuddet får virkning fra 1. januar 2012 og træder i stedet for den såkaldte BoligJobordning, som nedlægges pr. 31. december 2011."
Kilde: SRSF-regeringens grundlag på statsministeriets hjemmeside.