Når jobsøgende sender en ansøgning af sted til en arbejdsgiver, er resultatet ofte larmende stilhed, et automatisk standardsvar eller respektløs behandling af afsenderen.
Det fortæller flere organisationer for arbejdsløse, som Avisen.dk har talt med.
"Vi hører jævnligt om ledige, der oplever forfærdelige afslag. Det giver dem et knæk hver gang," siger Kim M. Soelberg Jørgensen, som har dannet et netværk for jobsøgende og arbejdsgivere.
Netværket tæller mere end 12.000 medlemmer, som blandt andet debatterer deres oplevelser med afslag.
De dårlige oplevelser handler for eksempel om chefer, som aldrig møder op til den aftalte jobsamtale, eller overfuser ansøgere, som ringer for at få en tilbagemelding.
Og så er der den udbredte tendens med ikke at svare overhovedet. Kim M. Soelberg Jørgensen bekræfter, at mange ansøgere oplever ikke at få svar.
Gode afslag er god forretning
Men det er dårlig forretning for virksomhederne ikke at tage sig tid til at sende et respektfuldt svar til jobsøgere.
Det understreger Dansk Erhverv.
"Vi opfordrer til, at man sender afslag, som efterlader jobsøgere med en positiv oplevelse, selvom de ikke fik jobbet. Det er både god stil og en god investering," siger chefkonsulent i HR og ledelse ved Dansk Erhverv, Britt Bargfeldt.
Hun tilføjer, at dårlige afslag kan føre til dårlig omtale og påvirke firmaets image negativt, mens et høfligt afslag kan gøre det modsatte. Derfor har Dansk Erhverv for nyligt selv skrevet en artikel, hvor de opfordrer til god afslagsskik.
Når ansøgere ikke får svar, handler det tit om manglende ressourcer, forklarer Britt Bargfeldt.
"Jeg kan forestille mig, at det skyldes travlhed og at mange virksomheder ikke har sat det i system. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det må være frustrerende ikke at få svar, når man søger job."
"Det er et slag i ansigtet"
Virksomhederne må stramme op og behandle ansøgerne med respekt. Det mener Simon Bauer, kommunikationschef for Min A-Kasse.
Han står bag Projekt Respekt, der taler de arbejdsløses sag, og bekræfter, at mange jobsøgende aldrig får respons på ansøgningerne.
"Arbejdsgiverne har en forpligtelse til at behandle folk ordentligt. Jeg kan godt forstå, at de får en tsunami af ansøgninger, men som minimum må de sende folk en kvittering og en meddelelse om, at jobbet er besat til anden side," siger Simon Bauer.
Det rammer hårdt, hvis du gang på gang oplever ikke at få svar, siger han.
Især fordi den store konkurrence om arbejdspladser får ledige til at lægge mange kræfter i hver ansøgning. researche på virksomheden og tilpasse sit CV hver gang.
"Når man så intet hører, er det et slag i ansigtet. Folk bliver nærmest apatiske og ulykkelige. Som ledig kan man godt føle, at man ikke er lige så meget værd som dem i arbejde. Når så arbejdsgivere ikke engang gider at svare, forstærkes den følelse," fortæller Simon Bauer.