Hver gang en gymnasielærer underviser en time, bruges tre-fire arbejdstimer uden for gymnasiet, det skriver Jyllands-Posten.
»Danske gymnasielærere underviser langt mindre end deres kolleger i andre lande, og der er tilsyneladende også store forskelle mellem gymnasierne i Danmark på den tid, læreren bruger sammen med eleverne. Det kræver en tilbundsgående undersøgelse,« siger Kristian Jensen, gruppeformand for Venstre og nyudnævnt statsrevisor.
Han bakkes op af Socialdemokraterne.
»Vi ved godt, at gymnasielærerne arbejder, selv om de ikke lige er på skolen, men når der er så store forskelle, er det godt at få kastet lys over,« siger Carsten Hansen (S)
Rigsrevisionen skal nu i gang med at granske området. Det politiske håb er, at lærerne på landets gymnasier bliver endnu mere effektive.
http://jp.dk/indland/article2410908.ece