Børn af danske politikere vil hellere have en studenterhue på hovedet end et svendebrev i hånden.

Og det betyder, at politikerne ikke tager sig af problemerne på erhvervsuddannelserne, lyder det fra kritikerne.

Blot ni procent af folketingets medlemmers børn har valgt en erhvervsuddannelse som for eksempel elektriker eller frisør. Mens 32 procent af alle danskere har været i lære og på teknisk skole.

Det viser en rundspørge til 114 politikere fra alle partier på Christiansborg, som tænketanken Cevea har foretaget.

Når politikernes børn så ofte vælger de boglige uddannelser, betyder det, at erhvervsskolerne bliver overset.

”Hvis man kun kender gymnasierne og universiteterne, kommer politikerne til at overse det, de ikke kender. Og her havner erhvervsuddannelserne ofte på sidstepladsen,” mener Jens Jonathan Steen, direktør i Cevea.

Snobberi

Flere og flere politikere har en lang videregående uddannelse, og dermed vælger deres børn også stadig oftere i gymnasiet og på universitet, forklarer Marion Pedersen, der er medlem af Folketinget for Venstre.

Hun ufaglært, har arbejdet og haft egen virksomhed i 45 år. Sammen med sin kollega Leif Lahn Jensen (S) kritiserer hun, at der er for mange akademikere på Christiansborg.

”Undersøgelsen kommer ikke spor bag på mig. For jeg kan høre herinde, at det er lidt finere af have en boglig uddannelse. Selvom man for eksempel skal have autorisation for at være elektriker, så regnes den uddannelse ikke for noget,” siger Marion Pedersen.

Hun mener, at jurister, økonomer og andre akademikerne stadig oftere sætter sig på den politiske magt. Og derfor bliver deres børn også præget til at tage en boglig uddannelse.

”Da jeg var barn, var det også flot at have en håndværksuddannelse, og jeg ved ikke, hvad der er sket siden,” siger Marion Pedersen.

Frafald og for få lærepladser

Undersøgelsen medregner de børn, der er færdig med folkeskolen, og blandt dem er Dansk Folkeparti topscorer med fem børn på teknisk skole. De bliver efterfulgt af Socialdemokraterne, hvor tre børn har fået et svendebrev eller kan se frem til at få det.

I mange år har erhvervsskolerne fået den kolde skulder af politikerne, mener direktøren for Cevea.

”Den blinde vinkel rammer de tekniske skoler, der har haft et stigende frafald, uden politikerne har haft fokus på at bekæmpe det,” siger Jens Jonathan Steen.

Han forklarer, at frafaldet på de tekniske skoler er steget med fem procent de sidste ti år, så kun 54 procent af eleverne på teknisk skole gør uddannelsen færdig. I mens er det betydeligt lavere frafald for de gymnasiale uddannelser på 20 procent.

Og trods snak og løfter har køen til en få en praktikplads i mange år været alt for lang, så tusindvis af unge hvert år er blevet nødt til at droppe sin uddannelse, påpeger Jens Jonathan Steen.