"Jeg ryster da lidt i bukserne."
Regeringen har netop indgået en aftale med gymnasielærerne om, at de alle får mere i lønningsposen, mod at rektorerne på landets gymnasier får lov at bruge mere af lærernes arbejdstid i klasselokalerne.
Men for Bodil kan denne aftale være årsagen til, at hun mister jobbet.
Nu får hendes gymnasium nemlig med al sandsynlighed brug for færre lærere, har hun fået at vide af sin rektor.
"Det er klart, det påvirker alle lærere, men mig påvirker det på en ret direkte måde, så det er klart, jeg er nervøs," siger Bodil.
Rektor: Det kommer an på regeringen
Bodil blev færdiguddannet som gymnasielærer i sommer og fik til sin store lettelse et årsvikariat på et gymnasium med det samme. Hun vil rigtig gerne blive der, og rektor på skolen vil også gerne beholde hende.
"Min rektor sagde, at det blandt andet kom an på, om regeringens plan blev vedtaget," fortæller Bodil.
Bodils rektor står ikke alene med de overvejelser. En rundringning, Avisen.dk har foretaget til seks gymnasier rundt om i landet, viser, at flere rektorer frygter, at de skal fyre eller stoppe med at ansætte lærere, hvis forslaget, som netop er vedtaget, blev til noget.
Hvis hver lærer skal tilbringe mere tid foran tavlen og gymnasieeleverne samtidig ikke skal gå mere i skole, vil hvert gymnasium nemlig få behov for færre lærere.
Endnu sværere at finde job
For Bodil vil det betyde, at hun både mister sit nuværende job og vil få sværere ved at finde et nyt.
I forvejen er der en arbejdsløshed på hele 30 procent blandt nyuddannede akademikere, som gymnasielærere hører under.
"Jeg kan sagtens forstå, at min rektor er nødt til at tænke sådan. Men det er jo mindre godt for os nye lærere, som skal ind på arbejdsmarkedet. Det er i forvejen svært at finde arbejde, og hvis forslaget bliver vedtaget, bliver det endnu sværere," siger Bodil.
"Jeg er meget glad for stedet, og det ville give mig en tryghed og en sikkerhed. Det bedste ville være, hvis jeg bare kunne arbejde der i 40 år, indtil jeg skal gå på pension."
"Jeg tror ikke helt, regeringen har forstået det"
Hun forstår ikke helt regeringens ønske om, at gymnasielærere skal undervise mere. Hendes oplevelse er, at hun selv og kollegerne arbejder mere end fuld tid allerede nu.
"Jeg har set med mine egne øjne, hvor meget vi arbejder. Der er hele tiden møder, planlægning og opgaver, som skal rettes, når vi ikke underviser. Jeg tror ikke helt, regeringen har forstået det. Men nu er det jo op til dem."
Til april får hun at vide, om hun kan fortsætte et år mere på skolen. Udover regeringens forslag kommer det også an på, hvor mange elever, der melder sig til skolen.
Bodil er ikke hendes rigtige navn. Hun foretrækker at være anonym, da hun er bange for, at det vil påvirke hendes chancer for at blive fastansat.