Der er massevis af mennesker, som står i kø for at komme tæt Tibets religiøse og politiske overhoved, Dalai Lama, der i dag er på besøg i hovedstaden.
Bare ikke regeringen. Hverken stats- eller udenrigsministeren ønsker nemlig at trykke hænder med den tibetanske leder.
Og at regeringen vælger ikke at mødes Dalai Lama, er både fejt og hyklerisk, lyder det nu fra flere politikere.
"Det er udtryk for hykleri. Man prøver at please en befolkning, der ikke kan forstå, at de skal underlægge sig Kinas synspunkter i den her sag, og man prøver at please kineserne," siger SF's Pernille Frahm. Hun mener, at det kan man ikke:
"Man kan ikke være venner med alle, så nu må regeringen vælge. Og de har åbenbart valgt Kina frem for befolkningen i Tibet."
Også Dansk Folkepartis Peter Skaarup langer ud efter regeringen. I Folketinget beder han i dag udenrigsminister Lene Espersen (K) svare på kritikken.