Der kan være 5.000 nye byggejob på vej.
Det er en statspulje på 54 millioner kroner til renovering af 600.000 gamle lejligheder, der kan skabe de nye job, skriver epn.dk.
Det er i hvert fald visionerne i et nyt, stort byggeprojekt.
Bag projektet, der støttes af regeringens såkaldte fornyelsesfond, står 12 af branchens højteknologiske og mest seriøse byggefirmaer.
"Renterne er lave. Byggeriet koster 25 pct. mindre end under opsvinget. Energi bliver dyrere endnu, og den privatøkonomiske opsparing er stigende. Og så står vi med 600.000 lejligheder, der bruger mere end dobbelt så meget energi som nødvendigt. Normalt vil det tage 40 år at renovere disse boliger, og så lang tid kan ingen vente," siger Jørgen Lange, der er projektansvarlig.
Kilde: EPN.dk