Henriette Kjær og ikke mindst mandens gentagende domme for manglende evne til at betale det, de skylder, er selv i de dårlige betaleres verden helt usædvanlig.
Et kig i statistikken fra Experiance RKI's skyldnerregister viser nemlig, at den gennemsnitlige dårlige betaler herhjemme blot skylder knap 50.000 kroner.
Dermed ligger familien Kjær/Skov Pedersen langt over den gennemsnitlige dansker med rod i husholdningspungen.
Parrets har syv domme, hvor de er blevet pålagt at betale det, de skylder. Alene i den seneste sag afgjorde domstolen, at Henriette Kjær straks skulle tilbagebetale knap 150.000 kr. tilbage til GE Moneybank. Det skulle nu være sket.
Las Olsen, der er privatøkonom i Dansk Bank, kalder Kjærs manglende evne til at betale sin gæld "usædvanlig".
"Det er sjældent, at man en hel masse gange i træk kan få den her type problemer. Oftest er det altså noget, der sker én gang i livet," forklarer han.
"Det er usædvanligt, at man over en længere periode, har et gentagende antal sager. Fordi normalt, når det først er gået galt, så er det svært at starte nye projekter," påpeger han, uden dog at ville gå ned i detaljerne i den konkrete sag.
RKI oplyser, at skyldnerne spænder bredt. Således er personer med alt fra ikke-betalte parkeringbøder til milliongæld indeholdt i registret.
Henriette Kjærs mand, Erik Skov Pedersen, er ifølge Ekstra Bladet netop blevet slettet fra RKI, efter han har betalt 69.000 kroner til kreditkortfirmaet Diners.