Der er sammenstød mellem Hells Angles støttegruppe AK81 og medlemmer af de såkaldte indvandrebander i Odense-bydelen Vollsmose her til aften, bekræfter politiet i en pressemeddelelse.
Bl.a. TV2 News spekulerer i, at der skulle være faldet skud - men det er endnu ubekræftet.
Tv-stationens reporter på stedet fortæller, at de første meldinger på stedet lyder på et bilsammenstød, hvor både medlemmer af AK 81'er og indvandremedlemmer var involveret. Politiet kan dog heller ikke bekræfte de oplysninger.
"Fyns Politi har indkaldt det fornødne mandskab til at efterforske sagen og genoprette roen i byen," lyder det i den kortfattede meddelelse.
Lige nu har politiet slået ring om rockergruppen Hells Angels' rockerborg på Petersmindevej, skriver ekstrabladet.dk.