En ny dyreværnssag er dukket op. Denne gang er det 16 ponyer, som tydeligvis igennem meget lang tid er blevet misrøgtet.
En borger på det sydlige Lolland henvendte sig kort før påske til Dyrenes Beskyttelse. På ejendommen fandt organisationen 16 meget magre ponyer med forvoksede hove, de var uden foder og hø, og nogle havde ikke adgang til vand.
- Hestene bar tydeligt præg af lus og lopper med hårløse pletter og mange sår som følge af den ekstreme kløe. Det så meget slemt ud. De var kun skind og ben, siger dyrlæge Yvonne Johansen, Dyrenes Beskyttelse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Sagen er blevet politianmeldt for overtrædelse af dyreværnsloven, og Sydsjællands og Lolland-Falster Politi har sammen med Fødevarestyrelsens dyrlæge været på ejendommen.
Her blev det ifølge Dyrenes Beskyttelse vurderet, at to af hestene var i så dårlig forfatning, at de blev aflivet. Yderligere tre heste er fortsat i risikozonen. De kan have kroniske skader på led og benstilling som følge af længere tids vanrøgt.
- Det er en grov sag og det er sjældent, at vi ser så mange heste involveret. Det er hele flokken, så det er voldsomt, siger Yvonne Johansen til Avisen.dk.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Yvonne Johansen vurderer overfor Avisen.dk, at misrøgten har stået på i minimum et halvt år, men er bange for at det nok drejer sig om et eller måske to år. Det baserer hun blandt andet på hovenes størrelser og at grimerne på nogle af hestene er vokset ind i hovedet på dem.
- Grimen er sat på som føl og så er de er vokset. Det er en helt utilstedelig behandling af dyrene, siger Yvonne Johansen.
- Der er tale om groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Det er en voldsom sag. Ikke nok med det store antal heste indblandet, men de enkelte heste er også i dårlig forfatning, siger Yvonne Johansen.
Artikllen fortsætter under faktaboksen ...
Ifølge Yvonne Johansen er der generelt tre typer, som misrøgter dyr eller ender med at misrøgte dyr.
- Dem der godt ved bedre, men er ligeglade. Og så dem der gør det i decideret ondskab, for eksempel afliver dyr ved drukning. Yvonne Johansen er ikke stødt på denne type i hestesager.
- De sociale sager, hvor der er en grund til at det sker. Det kan være psykisk eller at dyreejeren kommer ud i et misbrug af alkohol eller stoffer, så de ikke længere kan tage vare på dyrene.
- Sager hvor det vokser over hovedet på folk. Typiske kan personerne være startet med få dyr, som så har avlet og flokken er blevet for stor.
UDVID 
Sky og bange heste
Dyrenes Beskyttelse har fået overdraget otte af hestene. De er anbragt hos hesteinternatet Hestens Håb i Stubbekøbing på Falster.
Målet er at få hestene bortadopteret, så de kan begynde et nyt liv, men først skal hestene på ret køl igen.
- Der er både det helbredsmæssige, hvor de skal tilses jævnligt af dyrlæger og smed, men der er også det psykiske. Det er helt tydeligt, at disse heste ikke er vant til menneskelig kontakt. De er sky, bange og de ryster, bare man rører ved dem. Det kommer til at tage lang tid og meget arbejde, men vi tror på, at vi nok skal få gode heste ud af dem igen, så de kan komme ud i de hjem, som de fortjener, siger Yvonne Johansen.
Artikllen fortsætter under faktaboksen ...
Hvornår skal du ringe 1812?
- Du kan ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812, hvis et dyr er i nød.
- Det kan både være et dyr i akut nød eller hvis du har mistanke om, at et dyr ikke bliver behandlet godt af sin ejer.
- Dyrenes Vagtcentral videregiver ikke din identitet til andre.
Hvornår skal du ikke ringe 1812
- Hvis du ser et dødt dyr i vejkanten, er det ikke en opgave for Dyrenes Vagtcentral. Den, der ejer grunden, som dyret ligger på, har ansvaret for at få det fjernet.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse
UDVID
Ejer har fået påbud
Efter påbud fra Sydsjællands og Lolland-Falster Politi skal ejeren nu sørge for, at de resterende heste enten bliver afhændet, aflivet eller får den nødvendige behandling af dyrlæge og smed, så de kan komme sig.
Sagen er en igangværende politisag, og det er politiets ansvar at sikre, de resterende heste får den nødvendige behandling. Dyrenes Beskyttelse udelukker ikke, at der kan blive tale om overdragelse af flere heste fra sagen.
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Ifølge Yvonne Johansen er der generelt tre typer, som misrøgter dyr eller ender med at misrøgte dyr.
- Dem der godt ved bedre, men er ligeglade. Og så dem der gør det i decideret ondskab, for eksempel afliver dyr ved drukning. Yvonne Johansen er ikke stødt på denne type i hestesager.
- De sociale sager, hvor der er en grund til at det sker. Det kan være psykisk eller at dyreejeren kommer ud i et misbrug af alkohol eller stoffer, så de ikke længere kan tage vare på dyrene.
- Sager hvor det vokser over hovedet på folk. Typiske kan personerne være startet med få dyr, som så har avlet og flokken er blevet for stor.