Listen over dræbte danske soldater i Irak tæller indtil videre otte.
Men her halvanden måned før de danske tropper trækkes hjem, er status også, at præcis dobbelt så mange - 16 personer - har fået fysiske mén af forskellige karakter efter deres tjeneste i det uroplagede land.
Det viser et svar fra forsvarsminister Søren Gade (V) til SF s formand, Villy Søvndal. I svaret redegør mininsteren ikke for, hvilke skader de pågældende soldater har fået, men opgør de skadede i forhold til såkaldte méngrader.
Kun i fire af tilfældene er soldaterne komme til skade i forbindelse med egentlige kamphandlinger eller våbenbrug, mens der i de 12 øvrige tilfælde er tale om andre former for arbejdsskader.
Langt de fleste har mén i den lette ende af skalaen. Fem personer har således fem procent mén, to personer har otte procent, og fem personer har ti procent mén. I den tunge ende af skalaen pådrog en enkelt soldat sig til gengæld hele 65 procent mén.
Villy Søvndahl mener, at det er vigtigt at få de kolde kendsgerninger på bordet:
- Vi hører om de soldater, som dør, og vi er begyndt at høre om dem, der kommer hjem med psykiske mén. Men ens liv ændrer sig også dramatisk, hvis man mister en arm, et ben eller et øje i krig. Jeg synes det er vigtigt, at den danske befolkning ved, hvad omkostningerne ved krigen er - både for irakerne og for danske soldater. Jeg synes, vi må måle omkostningerne - de menneskelige, de økonomiske, de fysiske og de psykiske - i forhold til, hvad vi får ud af at være med i den katastrofale krig, siger han.
Det er Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer den såkaldte méngrad af fysiske skader. Eksempelvis takseres ’lette, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning’ til en méngrad på fem procent. Det samme gør en tommelfinger ’med stift yderled i god stilling’. Omvendt giver det en méngrad på 20 procent at miste ringe- og lillefingeren. Det takseres det til 60 procent, hvis man for eksempel mister en hel hånd.