14 passagerer om bord på en bus er blevet skudt i det sydvestlige Pakistan.
Flere mænd skulle have ligget i baghold og stoppet bussen på en motorvej.
Mændene tvang passagererne til at stå af, hvorefter de blev skudt.
Ifølge en talsmand i landet er det uklart, hvad motivet er bag drabene.
Bussen havde over 30 personer ombord og var på vej til den sydvestlige havn i Gwadar.
Der er endnu ingen, der har påtaget sig ansvaret for angrebet.
Ifølge nyhedsbureauet AP er det normalt, at separatister fra Baluchistan angriber personer fra provinsen Punjab, da landets militær, som separatisterne kæmper mod, er domineret af folk fra Punjab.
/ritzau/AP
/ritzau/AP