Har du savnet en tur i bølgerne eller et udendørs cafe-besøg, så kommer der masser af muligheder i den kommende tid.
DMI lover nemlig masser af sol og flotte temperaturer lang tid frem.
Der kommer masser af sol i weekenden og allerede fra næste uge stiger temperaturerne markant.
Onsdag og torsdag med mulighed for helt op til 28 grader.
Efter weekenden vil et højtryk i nærheden give nogle dage med stort set tørt vejr og hæderligt med solskin.
Varmere luft ventes igen at strømme op over landet fra syd og sydvest.
DMI skriver:
Mandag
Tørt og de fleste steder nogen sol, men i Jylland bliver det mere skyet mod aften og i Nordjylland kommer der lidt regn. Temp. op mellem 18 og 23 grader og svag til jævn vind fra sydvest og vest, ved kysterne i Nordjylland stedvis op til frisk eller hård vind. Om aftenen nogen eller en del sol, dog i Nordjylland mest skyet og en overgang lidt regn. Om natten tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 11 og 16 grader, og svag til jævn vind fra sydvest og vest.
Tirsdag
Nogen sol, men stedvis skyet og mulighed for lidt regn eller byger. Temp. op mellem 19 og 24 grader, og svag til jævn skiftende eller vestlig vind. Om aftenen nogen sol og mest tørt vejr, og om natten tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 13 og 18 grader, og svag til jævn vind fra sydøst.
Onsdag
Nogen eller en del sol, men også enkelte byger. Dagtemp. op mellem 22 og 27 grader, ved kysterne stedvis lidt koldere, om natten ned mellem 15 og 19 grader. Svag til jævn vind fra sydøst eller skiftende retninger.
Torsdag
Nogen eller en del sol, men stedvis mere skyet med regn eller byger. Dagtemp. mellem 21 og 26 grader, ved kysterne stedvis lidt koldere, om natten omkring 16 grader. Svag til jævn vind fra skiftende retninger.