Caroline Wozniacki har gjort det godt i slutningen af sæsonen, og søndag vandt danskeren sin anden WTA-titel i år, da hun besejrede australieren Samantha Stosur i finalen af Kremlin Cup.
Danskeren vandt finalen i tre sæt med cifrene 6-2, 4-6 og 7-5 efter en meget underholdende og seværdig dyst.
Sejren betyder efter alt at dømme, at Wozniacki igen kravler op i top-10 igen, når mandagens verdensrangliste bliver offentliggjort. Danskeren vil overhale franske Marion Bartoli på 10.-pladsen.