Skandalen om Waterfront og DSB har givet pr-bureauet et dårligt ry. Men det skal der laves om på.
Det siger Waterfronts direktør, Lars Poulsen, efter en uvildig advokatundersøgelse onsdag kostede DSB's underdirektør, Peder Nedergaard Nielsen, jobbet og på en række punkter rejste kritik af det omdiskuterede samarbejde.
- Der skal ikke sidde nogen og tænke, at de risikerer at blive eksponeret ligeså voldsomt som i denne sag, hvis de køber rådgivning i kommunikationsbranchen. Sådan et ry skal branchen ikke have, siger Lars Poulsen til Ritzau.
- Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at skabe større gennemsigtighed nu. Jeg synes dog, at Waterfront har en gjort god en indsats, men den skal forstærkes. Vi har ikke gjort det godt nok.
Sagen tog fart, da rygter om, at DSB skulle have betalt Waterfront for at lukke munden på den kritiske freelancejournalist Lars Abild, begyndte at svirre.
Medierne bed hastigt til bolle, og snart blev der rapporteret om hemmelige e-mail-adresser, privatdetektiver og afpresning.
I advokatundersøgelsen, som DSB selv har bestilt hos Bruun og Hjejle, konkluderer advokaterne, at "Waterfront synes i et vist omfang at have modtaget og videregivet fortrolige oplysninger."
Som eksempel fremhæves en e-mail, som Lars Poulsen sendte til blandt andre Peder Nedergaard Nielsen i januar 2012, hvori han videregiver en fortrolig opdatering fra Finansministeriet vedrørende forhandlingerne om en betalingsring rundt om København.
Oplysningerne fik Lars Poulsen af en personlig kontakt til en tidligere minister, men han afviser at have handlet forkert i situationen.
- Hvis jeg havde delt oplysningen med pressen, så havde det været misbrug. Men hvis jeg viderebragte oplysningerne til en interessent, så er det fordi, jeg har fået at vide, hvem jeg måtte dele oplysningerne med.
Datatilsynet har desuden politianmeldt Waterfront for overtrædelse af persondataloven, fordi pr-bureauet videregav helbredsoplysninger om journalist Lars Abild til DSB.
- Jeg går ud fra, at det bliver en del af en undersøgelse, så derfor vil jeg ikke gå ind i det. Men det er da klart, at hvis vi har brudt persondataloven, så kan det ikke diskuteres, at vi ikke skulle have gjort det. Men det tror jeg nu ikke, siger han.
- Det groteske i sagen er dog, at DR, alene for at skabe sensation, har offentliggjort præcis de samme helbredsoplysninger på sin hjemmeside, hvilket naturligvis har langt større skadevirkning. Også dette vil formentlig blive en del af undersøgelserne.
/ritzau/