Vuelta-vinder Nairo Quintana har forlænget sin kontrakt med Movistar, så de to parter har papir på hinanden frem til og med 2019-sæsonen, skriver AFP.
Det sker dagen efter, at den 26-årige colombianer trillede over målstregen i Madrid som vinder af Vuelta a España 2016. Dermed fik han oprejsning for et lidt skuffende Tour de France i år, hvor han måtte nøjes med tredjepladsen.
Quintana har kørt for det spanske cykelhold siden 2012, og ud over sejren i årets Vuelta er det blevet til samlet sejr i Giro d'Italia samt to andenpladser og en tredjeplads i Tour de France.
- Vi vil gerne offentliggøre kontraktforlængelsen med Nairo frem til 2019, og vi er også tæt på at lukke aftalen med Alejandro (Valverde, red.), siger Movistar-sportsdirektør Eusebio Unzue ifølge AFP.
Nairo Quintana vandt årets Vuelta med et forspring på 1 minut og 23 sekunder til briten Chris Froome (Sky). Quintanas landsmand Esteban Chaves (Orica-Bikeexchange) snuppede den sidste plads på podiet i Madrid.
Undervejs tog Quintana en enkelt etapesejr. Det var på 10. etape, hvor han samtidig tilbageerobrede den røde førertrøje, som han holdt løbet ud.
Hans bror Dayer Quintana kører også for Movistar, men han var ikke med på holdet under Vueltaen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.