Det har i en årrække været det foretrukne redskab for vovehalse verden over, der gerne ville dokumentere deres halsbrækkende udfoldelser på nærmeste hold.
Nu får de mulighed for at streame vovestykkerne direkte på internettet, mens de sker.
Minikameraet Hero er nu klar i en ny udgave af det - i forvejen - lille adventure-kamera, hvor to nye features er fjernbetjening og wifi. - Du kan dele til skyen, nettet, YouTube, Facebook.
Dele billeder og video direkte fra dit kamera og streame live på internettet, siger Nick Woodman, CEO og stifter af GoPro, der producerer Hero3.
Det vandtætte kamera kan spændes på hovedet, brystet, motorcyklen eller surfboardet, hvorfra det skyder levende billeder i høj kvalitet.
GoPro håber med det nye kamera at ramme et bredere marked end de ekstremsportsudøvere, sportsfolk og professionelle kamerafolk, der normalt har investeret i Hero-kameraerne. Hero3 koster godt 2000 danske kroner.