Reach, bar, easy, rut, amo,apv, afc, clp, eft, kn, iupac og ghs.

Eller hvad med nace, ucn, cas, echa, r-sætning, gptc og ask.

For da slet ikke at tale om nak, nfa, ilo, perosh, sio, æf, probas, ospar, klc, vg, tc og atius.

Arbejdstilsynet, der konsekvent kalder sig ‘AT’, bruger så mange forkortelser på dets hjemmeside, at det kan være svært at fatte informationerne om, hvordan man forhindrer eksempelvis ulykker og mobning på arbejdspladsen.

Det skriver MetroXpress på sin hjemmeside.

Arg - det gider jeg ikke

Forkortelserne ovenfor er blot et udpluk fra hjemmesiden, hvor der ofte ikke står forklaret, hvad de betyder.

»De mange forkortelser er et problem for alle de almindelige besøgende, der ikke er inde i lovstoffet, for de kan ikke gennemskue, hvad forkortelserne står for,« fastslår Susanne Annikki Kristensen,  der er sprogforsker og lektor på Aalborg Universitet, til MetroXpress.

Hun frygter, at de mange forkortelser gør de besøgende – eksempelvis uerfarne sikkerhedsrepræsentanter – mindre tilbøjelige til at læse videre og sætte sig ind i de vigtige arbejdsmiljøregler

'den kombinerede nomenklatur'

»De kan miste lysten til at sætte sig ind i stoffet,« siger Susanne Annikki, som finder det problematisk, at der på hjemmesiden ikke findes en parlør, der på en pædagogisk måde forklarer, hvad forkortelserne står for.

Hun siger, at det ikke er tilstrækkeligt, at ordbogen forklarer, at eksempelvis ‘kn’ betyder ‘den kombinerede nomenklatur’, men også hvad denne nomenklatur er for noget.

»Sådan en ordbog bør vi have i en eller anden form,« siger Arbejdstilsynets chefkonsulent, Christoffer Rude.

Skinnebensspark

Han arbejder i AFC i Arbejdstilsynet. AFC står for Arbejdsmiljøfagligt Center.

»Jeg må indrømme, at der her sættes fokus på et problem, vi har. Vi har godt af at få et spark over skinnebenet, for den lille håndværker, der har travlt med sine opgaver og svende, bruger også hjemmesiden, og derfor skal den kunne læses af lægmænd,« siger Christoffer Rude.

Han siger, at Arbejdstilsynet bør have mere respekt for den oplevelse, brugerne af hjemmesiden har, og han lover forbedringer.

»Vi skal skrive målrettet og i øjenhøjde,« siger Christoffer Rude til avisen.

Problemet skyldes ifølge ham, at tilsynets ansatte selv forstår forkortelserne og nogle gange glemmer, at andre ikke gør.

»Problemet er, at vi i Arbejdstilsynet får en indre logik, hvor forkortelserne for os forklarer sig selv, men sagen er, at systemet har meget lange navne, som vi vælger at forkorte, fordi det er let at skrive rut, apv eller amo,« siger Christoffer Rude.

Derfor vil Arbejdstilsynet arbejde på, at der hver gang, der på hjemmesiden eksempelvis skrives ‘apv’, linkes til det fulde ord, ‘arbejdspladsvurdering, og en forklaring på, hvad sådan en vurdering er for en størrelse.