Eksperter fra sportsmediet Mediano vil i løbet af VM skrive daglige, eksklusive klummer her på avisen.dk/VM. Her vil du også kunne finde de daglige podcast, som Mediano optager hver morgen i hele VM-perioden.
Undskyld mig, men hvad er det egentlig vi vil have? Landsholdet har spillet sig videre ved en VM-slutrunde for første gang siden 2002, og så spreder der sig alligevel en muggen dunst over landet, fordi spillet er "for kedeligt", "for uambitiøst" og "for dårligt". For at sætte præstationen lidt i perspektiv; Jeg har en nevø, der har nået konfirmationsalderen uden at opleve Landsholdet gå videre fra den indledende gruppe ved en EM- eller VM-slutrunde!
Der bliver talt om, at Landsholdet spiller for at undgå i stedet for at opnå. Ja, kampen mod Frankrig var en langgaber, og jeg misunder ikke den neutrale tilskuer, der havde løst billet til kampen. Men nu har vi opnået målsætningen. Vi er videre fra gruppen og blandt de sidste 16 lande i kampen om verdensmesterskabet.
På søndag står vi over for et kroatisk hold, der har overrasket en smule ved at vinde deres gruppe, men den store overraskelse i den gruppe er altså ikke Kroatien – det er de skuffende argentinere, der ikke har fået ret meget til at fungere undervejs. I det lys kunne man naturligvis argumentere for, at det havde været bedre at møde dem end kroaterne, fordi sydamerikanerne ikke er på det forventelige niveau. Men ville det virkelig have været en fordel at møde Messi, Higuain, Agüero, Di Maria og Dybala? Et hold, der nåede finalen ved VM i Brasilien i 2014.
Hareide og Thomasson kunne godt have valgt at kaste alt frem i et offensivt stormløb imod et reservespækket fransk hold i et håb om at nå førstepladsen – vel vidende at gruppens bedst spillende hold, Peru, var på vej imod en 2-0-sejr imod Australien. Men skal jeg være helt ærlig, så synes jeg ikke, at der var ret meget at vinde ved at få scoret det forbandede mål. Til gengæld synes jeg, at det var meget at vinde ved at holde nullet mod en af de nationer, der før slutrunden blev sat i bås med favoritterne Brasilien, Tyskland og Spanien.
Vores landshold er nu ubesejret i 18 kampe i træk, hvilket alt andet lige er en stor præstation. Vi kan hurtigt blive enige om, at Landsholdet tirsdag spillede en dødssyg kamp imod franskmændene, men sådan er fodbold nogle gange, når begge hold er tilfredse med 0-0, allerede inden der er fløjtet op. Mod Peru var vi både dygtige og ikke mindst heldige at slippe afsted med tre point, mod Australien var vi ganske enkelt ikke gode nok i lange perioder af kampen, men ingen er forpligtet ud over sine evner. Og når vi nu står med fem point i hånden efter tre kampe, så synes jeg, at man skal være detektiv på højere niveau end Sherlock Holmes for at finde huller i landsholdsosten.
Jeg forstår godt, at landet ikke er ramt af den samme eufori som argentinerne var, da de kvalificerede sig videre på det yderste imod Nigeria, fordi de siden Messi brændte sit straffespark på Randers-målmand Halldórsson kiggede lige ned i afgrunden. Men vi fik nogle fine resultater i de første to kampe, samtidig med at Frankrig gjorde deres. Dermed fik vi aldrig den helt store spænding i vores Gruppe C, og holdet væltede ingen bagover i lutter begejstring. Men det er trods alt sjovere at være i Christian, Kasper og Simons støvler end Paolo, André og Edisons i dag.
Lad os glæde os over, at vi for blot anden gang siden den magiske VM-turnering i Frankrig i 1998 er videre fra gruppen ved VM. Lad fodboldfeberen ramme os alle – selv gamle redaktører, der er mere komfortable ved at holde lidt igen. Lad optimismen boble. Og lad os få revanche for det smertelige 3-0-nederlag som Šuker og Boban stod bag ved EM i 1996.
Kom så Danmark!
Deltag i avisen.dks VM-spil her: www.avisen.dk/vmspil
Hver dag trækkker vi lod om 2 x gavekort på 250 kroner som frit kan vælges på sendentanke.dk