Virksomheder klarer selv lobbyarbejdet

Danske virksomheder benytter sig i stigende grad af lobbyisme, fordi mange brancheorganisationer er blevet så store, at de ikke kan varetage de enkelte virksomheders særskilte interesser.

Når de store medicinalfirmaer skal sætte fokus på en ny, specifik behandling, får de ofte professionel hjælp fra lobbyister til få mediernes, politikernes, myndighedernes og hospitalernes opmærksomhed.

Men når det handler om eksempelvis at sætte loft på medicinpriserne, kommende lovforslag og nye regler, så varetager Lægemiddelindustriforeningen den samlede industris interesser.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Denne deling – hvor brancheforeningerne og interesseorganisationer tager sig af den overordnede ramme og de lange linier, mens lobbyister hjælper virksomheder med markedsføring af nye produkter – er blevet helt almindelig i Danmark.

Der er kun lavet en enkelt undersøgelse om lobby-virksomhed i Danmark. Professorerne Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet med speciale i lobbyisme har undersøgt de 500 største virksomheder i landet. Og lobbyisme er en nødvendig del af moderne virksomheders arbejde.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der vil blive påvirket mere gennem lobbyistvirksomhed i større grad end tidligere, men hovedsageligt for de allerstørste virksomheder« siger Peter Munk Christiansen.

Ofte klinger ordet lobbyisme negativt i ørerne på folk, men sådan opfatter Peter Munk Christiansen ikke fænomenet.

»Der er en stærk tendens til at se lobbyisme som et problem for demokratiet. Jeg ser det nærmere som en gevinst, fordi det giver flere muligheder for at komme i kontakt med beslutningstagerne. Men det forudsætter, at politikere og embedsmænd kan afbalancere lobbyistens ønsker mod andre relevante hensyn, og at lobbyismen ikke foregår i det skjulte,« siger han.

Lars Poulsen er uddannet jurist og direktør for kommunikationsvirksomheden Waterfront. Han har gennem de seneste år oplevet en stigende interesse fra virksomheder, der henvender sig, fordi de har brug for at få fremført synspunkter hos beslutningstagere. Typisk er det både private og offentlige virksomheder med kommercielle interesser, der henvender sig.

»Mange brancheorganisationer er blevet så store, at de kun kan påtage sig virksomhedernes overordnede interesser som for eksempel spørgsmålet om en barselsfond,« siger Lars Poulsen.

Han tror ikke, at han får mindre at lave de kommende år, for udviklingen i brugen af lobbyister hænger sammen med de mange reguleringer, der præger vores samfund.

»Der er hele tiden reguleringer af samfundet, og alle steder, hvor der er en regulering, er der en interesse i at påvirke den.«

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.