Selv om der ikke har været en eneste alvorlig stigning på Tour de France-ruten, er Jonas Vingegaard klatret op på tredjepladsen i den samlede stilling.
Det er derfor ikke så mærkeligt, at det danske klassementhåb ser frem til de kommende dage med stor spænding. Allerede fredag venter en målstigning på La Planche des Belles Filles, hvor Vingegaard håber at kunne brillere.
- Det glæder jeg mig til. Det er mit terræn, vi går ind i. Det er der, hvor jeg kan gøre noget godt.
- Jo hårdere, det er, jo bedre er det for mig. Stigningen er ikke sindssygt lang, og jeg vil mene, at Col du Granon og Alpe d'Huez passer mig bedre. Men det passer mig godt, at det går opad, siger Jonas Vingegaard.
Torsdagens etape bød kun på mindre stigninger, men to af dem lå så sent på ruten, at det endte med en spurt mellem klassementfolkene.
Her viste Tadej Pogacar nok engang sin alsidighed ved at vinde og overtage den gule trøje, mens Vingegaard knoklede i mål i sikker stil på en syvendeplads.
- Det var generelt en hård dag, og mine ben var ikke de bedste. Men det var ikke lige min type stigning her til sidst, så jeg er egentlig glad nok for komme ind i samme tid, siger Jonas Vingegaard.
Han roser samtidig holdkammeraten Wout van Aert, der sad i udbrud i lang tid, men endte med at ryge direkte igennem feltet og dermed tabe førertrøjen.
- Jeg tror, Wout prøvede 100 gange at komme afsted. På den måde "dræbte" han lige 10-15 hjælperyttere. Han kørte helt fantastisk, siger Jonas Vingegaard.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.