Viborgs cheftræner, Johnny Mølby, står lørdag over for sin tidligere klub, når holdet tager imod oprykkerne fra AC Horsens i Superligaen.
Han glæder sig til gensynet.
- Det er da lidt specielt. Der er ikke mange spillere tilbage fra min tid, men der er nogle folk omkring holdet, som jeg har haft mange gode oplevelser med, og som jeg glæder mig til at se.
- Men når der bliver fløjtet op, så er det en fodboldkamp på 90 minutter, som vi gerne skal have tre point ud af, siger han til Viborgs hjemmeside.
Viborg har fået fire point i de to seneste kampe, og Mølby håber, at de grønblusede kan fortsætte de gode takter mod oprykkerne.
- Vi skal fortsætte takterne fra de seneste kampe og have masser af bevægelse for boldholderen.
- Jeg synes, at vores timing på den sidste tredjedel af banen er blevet bedre og bedre, og det skal vi selvfølgelig fortsætte med, for så kommer vi til at skabe chancer nok til at vinde kampen, siger Johnny Mølby.
Johnny Mølby stod i spidsen for AC Horsens fra 2009 til 2014.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.