Der kan ligge flere fyringer skjult lige under overfladen hos vindmøllegiganten Vestas.
Det mener Vestas-ekspert hos Sydbank Jacob Pedersen.
- Det ville være mærkeligt, hvis de planer man har lagt indtil nu kommer til at holde 100 procent vand, siger han til Newspaq.
Vestas kom ud af 2012 med et underskud på 7,2 milliarder efter skat. Allerede nu har vindmøllevirksomheden varslet, at den på verdensplan skal skære et par tusinder stillinger for at nå målet, som er 16.000 mand ved udgangen af 2013.
Men det kommer sandsynligvis ikke til at kunne gøre det helt, lyder det fra Jacob Pedersen.
- Jeg tror godt, der kan komme lidt flere fyringer, men det kommer ikke op på siden af det, vi har set tidligere. Helt udelukke det, det tør jeg dog ikke, siger han.
Ifølge Jacob Pedersen skyldes underskuddet, at Vestas, i kombination med en række dyre engangskonsekvenser, ikke har tjent penge på at producere vindmøller det forgangne år - selvom de har haft det højeste omsætningsniveau nogensinde.