En fjerdedel af alverdens mobiltelefoner er produceret af finske Nokia, der også har forsynet mange danskere med det lille apparat.
Den finske mobilproducent Nokia driver i Indien sin største mobilfabrik, der producerer 300.000 telefoner i døgnet og har 11.300 ansatte. Og Nokia og dens underleverandører kritiseres nu skarpt for at tilbyde deres arbejdere alt for ringe vilkår.
Mange ansatte, der er i praktik eller er løst ansat, får sulteløn. Det skriver menneskeretsorganisationen Finnwatch i en ny rapport.
Internationale koncerner har for vane at nedsætte lønudgiften gennem kreative former for ansættelse. I tilfældet Nokia er en fjerdedel af de tusinder af ansatte i praktik i 15-24 måneder, før de kan være så heldige at få fast arbejde. En femtedel af de ansatte er midlertidigt ansatte.
"Omkring 45 procent af Nokia ansatte er i ikke-fast stilling. For formaets underleverandører at tallene 55 henholdsvis 80 procent," skriver Finnwatch, der er søsterorganisation til danske Danwatch.
"Efter nationale eller internationale standarder får flertallet ikke en betaling, man kan leve af," konkluderer organisationen.
Begge grupper er på ringere vilkår end folk med et fast job. Nokia betaler en midlertidigt ansat eller en praktikant 521 kroner om måneden for fuld tid seks dage om ugen i treholdsskift.
Nokia protesterer over karakteristikken om sulteløn, fordi betalingen for de svage grupper er højere end den officielle mindsteløn på 400 kroner om måneden. Firmaet fremhæver, at det ikke alene betaler over mindstelønnen. Ledelsen kræver også, at alle underleverandører gør det samme.
Finnwatch
Kritikken fremsættes af den finske menneskeretsorganisation Finnwatch, der holder øje med finsk industris opførsel i fattige lande. Nokia er Finlands største firma, der sælger 461 millioner telefoner enheder svarende til en fjerdel af verdens mobiler.
Undersøgelsen, der ligger til grund for kritikken, er foretaget af en indisk partner til det europæiske makeITfair projekt, der forsøger at påvirke elektronikindustrien til at tilbyde anstændige forhold for deres ansatte i fattige lande, i dette tilfælde Indien. Fire fabrikker ejet af Nokia eller underleverandører er undersøgt.
Diskussionen mellem Nokia og Finnwatch er ikke totalt fjendtlig. Nokia mødte op ved pressemødet om rapporten, som de havde fået mulighed for at gøre indsigelser overfor, for at tale deres sag.
[pagebreak]Diskussionen
Hvad enten betalingen for produktion af mobiltelefoner eller ladere i indien er over mindstelønnen eller ej, fastholder Finnwatch, at forholdene er helt urimelige. For at kunne leve rimeligt efter lokale forhold og måske starte en familie skal man tjene mindst 1.100 kroner om måneden.
Fast ansatte i Chennai får mellem 700 og 1.300 kroner om måneden.
Blandt andet kalder firmaet det "vildledende" i Financial Times, at de anslåede leveomkostninger er baseret på en analyse fra New Delhi, en anden og dyrere del af Indien. Og så får de ansatte "mad, medicinsk behandling for arbejdsskader og gratis transport til og fra boligområder og børnehave," udtalte Nokia til avisen.
Et af goderne skulle netop være den omtalte børnehave for de 11.300 ansattes småfolk, men da Finnwatch besøgte fabrikken i foråret var der kun et eneste barn til stede, fortæller rapportens forfatter til rapporten Päivi Pöyhönen.
Selv om det er forbudt at strejke i en indisk industrizone har der været konflikter på arbejdspladsen i 2009 og 2010. Problemerne har drejet sig om løn og fyringer af folk. Politi greb ind og arbejdere blev arresteret.
"Der er indgået aftaler med fagforeningen til fordel for de ansatte," meddeler Nokia.
I dag har Nokia fast ansatte mulighed for at melde sig i en fagforening, der for tiden har 5.000 medlemmer.