Store projekter ude i verden behøver enorme sække penge for at blive til noget. Når alt andet går galt, kan de hente milliarderne i Kinas svulmende pengetanke. Men lån kommer med skrappe betingelser.
Europæiske og amerikanske banker holder på deres kapital af frygt for konsekvenser fra den globale finanskrise. Kinesiske banker er ivrige for at komme af med deres gigantiske overskud.
Indien
Et indisk firma ved navn Reliance Communications, ejet af milliardæren Anil Ambani, sikrede sig denne uge, i henhold til Reuters, et lån på 10 milliarder kroner til udvidelser.
Renter skal alle betale, men Reliance Communications måtte acceptere at bruge pengene til at købe meget af deres tekniske udstyr i Kina af de rivaliserende private firmaer ZTE Corp. og Huawei Technologies.
Emnet er følsomt og ikke uden diplomatiske forviklinger. Indien har indtil sidste år forbudt indkøb af Huawei udstyr, fordi man frygtede, at det var tilpasset til at udføre spionage samtidig.
Penge taler
Prisen på lån i Indien er meget højere end i Kina. Men det er ikke kun virksomheder i fattige lande, der er så sultne efter kapital, at de indgår usædvanlige aftaler i forbindelse med de kinesiske bankers lån.
Det er heller ikke første gang Reliance Communications dykker ned i de kinesiske pengetanke sammensat af en stribe banker. Tidligere har firmaet lånt 50 milliarder kroner til køb af kinesisk udstyr.
Også amerikanske firmaer, som det gigantiske el-selskab Duke Energy, har store lån i kinesiske banker med betingelser påhæftet. Proceduren er på ingen måde usædvanlig i erhvervslivets internationale handel.
I disse år er vandingsstedet Kina, der har gigantiske reserver som følge af sit handelsoverskud med omverdenen. Bankerne i Kina er låneivrige, hvis låntager har noget særligt at tilbyde kinesiske virksomheder.