Sådan lyder kritikken ellers fra formanden for de 60 sprogskoler for udlændinge samt regeringens eget rådgivende organ Rådet for Etniske Minoriteter.

De frygter, at stramningerne vil afskære 50.000 udlændinge fra at få dansk statsborgerskab. Men det er Venstres indfødsretsordfører, Gitte Lillelund Bech, lodret uenig i.

"Det er meget naturligt, at vi har ændret på indfødsretsprøven. Vi har ændret på kravet om, hvor meget dansk man skal kunne. Og det er noget af det, vi lægger meget vægt på. Når man skal være dansk statsborger, så skal man altså kende til dansk kultur og dansk historie," siger Gitte Lillelund Bech til Nyhedsbureauet Newspaq.

Fremover bliver indfødsretsprøven en såkaldt multiple choice prøve hvor der er forslag til svar – men man kan altså ikke læse svarene på forhånd.

Men indfødsretsprøven er tilsyneladende også svær for indfødte danskere. I hvert fald dumpede over halvdelen af eleverne i en 2. G-klasse på Tårnby Gymnasium prøven.

Men undersøgelsen er ikke repræsentativ, siger Gitte Lillelund Bech. Og den betyder ikke, at den nye indfødsretsprøve er for svær.

"Jeg har kontakt til mange, der har søgt dansk statsborgerskab, og de vurderer ikke, at det er noget problem at tage indfødsretsprøven. Og det er ikke nødvendigvis højtuddannede. Det er også lavt uddannede, der er engagerede og læser avis hver dag, og som i øvrigt sætter sig ned og læser det materiale, man skal kunne, når man skal op til prøven," siger hun til Newspaq.

-Newspaq