En rask galdeblære fjernet. En mand troede, at HIV-positiv betød, at han var rask. Et leversvigt, der nemt kunne være undgået.
Det er eksempler på, hvad der sker, når indvandrerpatienter ikke får den rette tolkebistand.
Det afslører en ny rapport, som Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital har udarbejdet på baggrund af interview med 16 tolke og erfaringer fra patientforløb.
Tolk tilkaldes ikke
Rapporten peger dog ikke kun på dårlig tolkning - men også på, at indvandrerpatienter ikke altid får den tolkning, som de har ret til.
"Vi oplever tit, at der ikke har været en tolk til stede ved konsultationer, undersøgelser og behandlinger. Indvandrerne bliver utrygge og ved ikke, hvad de skal stille op," siger overlæge på Indvandrermedicinsk klinik, Morten Sodemann.
I enkelte tilfælde har praktiserende læger, ifølge rapporten, endda smidt tolken ud ved konsultationer, fordi lægen mener, at patienten taler godt nok dansk, trods protester fra patienten. Enkelte tolke beskriver oplevelser, hvor personalet taler dansk til patienten udenom tolken.
Sundhedscentret i Vollsmose er i daglig dialog med en masse indvandrere, og her kender man godt til problematikken.
"Vi spørger tit indvandrerne, om der var en tolk med ved den praktiserende læge - og det er der bestemt ikke altid," fortæller Sissi Buch fra Sundhedscentret.
Fjernede galdeblæren
Rapporten peger også på, at 50 procent af patienterne på Indvandrermedicinsk klinik lider af posttraumatisk stress. En sygdom, der forværrer indvandreres sprogkundskaber, så man er endnu dårligere stillet, når man ikke får en tolk stillet til rådighed.
I rapporten berettes om en patient, der rejste til Mellemøsten, hvor hun fik fjernet noget af sin galdeblære og dele af leveren, fordi hun havde forstået på de danske læger, at hun havde kræft, selv om dette ikke var tilfældet. Ingen tolk var til stede.
En anden patient oplevede et svært leversvigt, fordi hans læge ville udskifte hans medicin. Ingen tolk var til stede, og så troede manden, han skulle tage to præparater på en gang.
Og en mor til fem får under en gynækologisk undersøgelse opsat spiral, fordi hun troede, at lægen havde konstateret, at hun ikke ønskede spiral.
Blev sendt hjem
66-årige Nazire bor alene i en lejlighed i Odense. Hun taler ikke dansk og er derfor afhængig af en god tolk.
"Jeg har nogle maveproblemer. Jeg er tit på sygehuset, men det er ikke altid, der er en tolk. Så bliver jeg sendt hjem igen og jeg får det værre," fortæller hun gennem en tolk.
Men det er ikke kun hjemsendelser, som manglende tolkebistand har ført til.
"Jeg fik også engang forkert medicin, fordi der ikke var nogen til at forklare mig, hvad der skete. Jeg blev forgiftet," siger hun.
Hvis Nazire bliver akut syg og får brug for en ambulance, så kan hun ikke selv fortælle, hvad der er galt. Derfor håber hun, at der bliver bedre muligheder for bedre tolke i fremtiden.
Intet generelt problem
Lægeforeningen mener ikke, at der er et generelt problem med at rekvirere tolk til indvandrerpatienter med de nuværende regler, når der er et behov for det.
"Det er et problem og bekymrende, hvis der er tilfælde, hvor indvandrerpatienter ikke får en tolk," siger Yves Sales, der er næstformand i Lægeforeningen. Han er bekymret for, at en lov, der træder i kraft fra 2011 - og betyder, at indvandrere, der har boet i Danmark i mere end syv år selv skal betale for en tolk - vil øge problemet.
Ifølge sundhedsloven er læger forpligtet til at bestille en tolk, hvis de vurderer, at det er nødvendigt for at kunne kommunikere med patienten. Patienten skal være fuldt ud klar over, hvad der sker, og hvilken behandling lægen vil give. Omvendt er lægen også nødt til at forstå, hvad patienten siger for at vurdere symptomer, foretage undersøgelser og stille en diagnose. Det er ulovligt at gennemføre både undersøgelser og behandlinger, hvis patienten ikke er klar over alt, hvad der foregår.