Der er røre på det social netværk Facebook mandag eftermiddag.
Over 5.000 brugere har meldt sig til den virtuelle event 'Indsamling af kage til brugere af det danske sygehusvæsen!'
"Er der nogen, der kender nogle gode sygehuse eller læger, hvor man kan få gratis kage og saft? Jeg skal have indsamlet noget til Eid imorgen :-) Gider ikke bage selv!!," skriver Laila Belhaj i kommentarfeltet.
Facebook-brugerne er kommet til tasterne efter Newspaq i fredags kunne fortælle, at Dansk Folkeparti i sit medlemsblad, Dansk Folkeblad, beskylder indvandrere for at spise al kagen og drikke saftevandet i landets venteværelser. En påstand der blev kraftigt skudt ned af bl.a. lægernes organisation.
Læs historien her.
"En hel bradepande kage til alle der sidder i et venteværelse. Så kan dem, der har lyst, få et stykke. DF's tankegang er syg, desværre er der for mange fra S + SF, der har nogle af de samme tanker," lyder Karin Vesterberg Hansen forklaring på, hvorfor hun støtter eventen.
En anden gruppe Facebook-brugere har oprettet happeningen Send en citronmåne til Dansk Folkeparti!.