Beboere i almene boligselskaber, der ikke er på regeringens ghettoliste, kan komme til at betale for udspillet om parallelsamfund gennem utætte tag, tærede rør og udslidte installationer.
Sådan lyder det fra BL, der er interesseorganisation for 530 almene boligselskaber.
I udspillet om parallelsamfund vil regeringen tage 12 milliarder kroner fra det, der hedder Landsbyggefondens renoveringsramme. I alt er der 21 milliarder kroner i puljen.
Det efterlader ni milliarder kroner i en pulje, der skal række til 2026, og hvor projekter står i kø.
Efter en tur med regnemaskinen er BL klar med sin konklusion på konsekvenserne: Alle renoveringer uden for de udsatte boligområder kan stoppe fra 2020.
- Det er helt uacceptabelt, siger Bent Madsen, der er direktør for BL.
- Nu har almene beboere via huslejen i årevis sparet op i Landsbyggefonden, så de kan få økonomisk støtte til for eksempel skimmelrenovering, elevatorer til glæde for gangbesværede og ældre eller på andre måder helt utidssvarende boliger.
- Så er det ikke rimeligt, at de på denne måde bliver gjort til sorteper.
Boligafdelingen Elleparken i Valby er et af de steder, hvor en renovering kan blive stoppet af udspillets greb i Landsbyggefonden.
Her oplyser boligselskabet KAB, at der skal fikses et utæt tag, gamle tærede rør og udslidte installationer.
Projektet i Elleparken har allerede fået tilsagn på forhånd om støtte. Men det var før regeringens udspil. KAB alene har projekter for 3,5 milliarder kroner i kø.
- Vi er derfor dybt bekymrede over regeringens oplæg om at disponere mere end halvdelen af midlerne i fonden til indsatser i ganske få boligområder, siger Jens Elmelund, der er direktør i KAB, i en pressemeddelelse.
Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) forsvarede i sidste uge indgrebet i fonden.
- Jeg synes, det er en fair fordeling, for vi står i Danmark med det problem, at vi har nogle ghettoområder, sagde ministeren.
/ritzau/