Det skal kunne betale sig at arbejde, ynder regeringen at gentage.
Men det kan det ikke altid for flygtninge. De risikerer at gå ned i indtægt, hvis de begynder på en integrationsgrunduddannelse, IGU.
Det får mange af dem til at takke nej til de toårige IGU-forløb, der som kronjuvelen i sidste års trepartsaftale kombinerer uddannelse og virksomhedspraktik til en lav løn.
Det beretter flere arbejdsmarkedschefer fra kommuner landet over.
- Det er en markant barriere. Der er slet ingen tvivl om, at hvis det økonomiske incitament var større, ville vi kunne oprette flere forløb, siger arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune Charlotte Burvil.
- Det er ikke fordi, folk er dumme eller uvillige. Men hvis man ikke kan få sin økonomi til at hænge sammen, har man jo ikke samlet set lyst til at sige ja.
Regnestykket afhænger af den enkeltes forhold, men beregninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at enlige forsørgere mister 2100 kroner om måneden ved at gå fra integrationsydelse til IGU.
I det års tid, ordningen har været i gang, er der indberettet 929 forløb. Heraf er 90 blevet afbrudt, viser en aktindsigt, Ritzau har fået. Det reelle tal er altså 839.
Frafaldet kan skyldes flere ting. Blandt andet at folk kommer i ordinært job. Men lønnen er en afgørende forklaring, lyder vurderingen.
I Nordfyns Kommune er hele 12 af 16 forløb blevet afbrudt. Hovedårsagen er, at IGU-eleverne mangler motivation på grund af den lave løn, fortæller arbejdsmarkedschef Søren Nielsen:
- Og det er jo ikke særligt hensigtsmæssigt, for der ligger en stor indsats bag fra både vores og virksomhedernes side.
Der ville være en hel del flere succesfulde forløb, hvis folk ikke gik ned i indtægt, konkluderer arbejdsmarkedscheferne.
- Det er svært at motivere folk til at sige ja til en løn, der er væsentlig lavere end en overenskomstmæssig løn, siger Bjarne Nørgaard Jensen, afdelingsleder i Ikast-Brande Kommune.
IGU-lønnen følger satserne på erhvervsgrunduddannelsen, EGU: Mellem 49 og 120 kroner i timen.
I Rebild Kommune er to ud af seks IGU-forløb blevet afbrudt. Den ene elev sprang fra, da han opdagede, at han fik færre penge mellem hænderne, fortæller arbejdsmarkedschef Susanne Nielsen:
- Det er svært at forklare folk, at det er en investering i deres fremtid, når de er ekstremt pressede på økonomien.
I Aabenraa Kommune betoner kontorleder for job og integration Kristian Jørgensen, at det er vigtigt at have styr på økonomien for at fastholde folk:
- Hver gang, vi starter et forløb, kalder vi borgeren ind og sidder tre-fire mand og gennemgår økonomien. Ellers er det dødsdømt fra begyndelsen.
/ritzau/