USA og Israel har tirsdag indgået aftale om militærstøtte for de næste ti år, og israelerne har tilsyneladende fået en meget fordelagtig aftale trods spændinger mellem de to lande.
Israelerne får støtte for en samlet sum af 38 milliarder dollar i perioden, erfarer AP. Det er et historisk stort beløb, skriver det amerikanske nyhedsbureau.
Aftalen skal underskrives onsdag i Washington.
Ifølge udenrigsministeriet i USA er der tale om en historisk aftale.
- Det er det største tilsagn om militærhjælp i USA's historie, skriver ministeriet.
Løftet til Israel falder på et tidspunkt med stigende spændinger mellem de to allierede.
Præsident Barack Obama har været frustreret over israelernes politik på Vestbredden.
Trods hele verdens fordømmelser har regeringen i Israel flere gange givet grønt lys til at bygge videre på palæstinensisk grund. Og det provokerer den amerikanske præsident.
Obama har sagt, at israelernes politik sammen med palæstinensisk vold er en kæp i hjulet på fredsprocessen.
Israel er ikke desto mindre USA's vigtigste allierede i regionen. Det er også det land, der modtager mest militærhjælp fra USA.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.