Det er op til Rusland at redde den våbenhvile, der sammen med store dele af den syriske by Aleppo ligger i ruiner.
Det mener en sammenslutning af allierede bestående af USA, EU og en række europæiske udenrigsministre.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
- Rusland skal bevise, at landet er villig og i stand til at tage ekstraordinære skridt for at redde den diplomatiske situation, står der blandt andet i meddelelsen ifølge AFP.
Blandt underskriverne på dokumentet er blandt andre udenrigsministre fra Frankrig, Italien, Tyskland, Storbritannien og USA samt en række topembedsmænd fra EU.
Meddelelsen kommer, før FN's Sikkerhedsråd samles til hastemøde om situationen i Aleppo, hvor kamphandlingerne er eskaleret, efter at våbenhvilen brød sammen i sidste uge.
Mødet skal finde sted søndag klokken 11 og er blevet indkaldt på opfordring fra Storbritannien, Frankrig og USA.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.