For et halvt år siden havde de næsten ingen erfaring med at besætte huse og sætte ild i gaden.

I dag er de nogle af Europas mest aktive.

Og de unge aktivister i København bliver både flere og stærkere dag for dag, oplyser flere kilder med indgående kendskab til miljøet.

»Vi bliver hele tiden flere. Det ser jeg i min hverdag. Og folk har lært en masse om at holde på besatte huse, og om hvordan man skal behandle politiet. Det her er først lige begyndt,« siger 19-årige Morten Andersen fra den erklæret revolutionære Socialistiske UngdomsFront. Han er også aktivist, men ønsker som de fleste ikke at fortælle præcist hvordan.

»Det, vi drømmer om, kommer jo ikke af sig selv. Så på et tidspunkt må vi jo tage et hus selv. Det er sådan, jeg tænker,« siger Julie Malling fra Kommunistisk Partis særlige ungdomshusgruppe.

Vil gå langt

Der er ingen central styring af de mange forskellige fraktioner af aktivister, der blandt andet koordinerer de forskellige aktioner over spontant rundsendte sms er, men Københavns Politi vurderer, at den hårde kerne, der støtter brug af sten og molotovcocktails, »højst er nogle hundrede stykker«. Derudover støtter adskillige tusinder bevægelsen, når der er fredelige demonstrationer.

Og så er der en gruppe unge, der kun er med for at få et adrenalin-kick, når der er ballade i luften over København.

»Siden det stod klart, at Ungdomshuset ville blive ryddet, er der blevet etableret en helt ny radikal oprørsbevægelse af utilfredse unge. Og bevægelsen er hverken væk om en måned, om et halvt år eller om et år. Det er noget større, det her,« siger ekstern lektor, ph.d. i sociologi Rene Karpantschof – selv tidligere bz-aktivist.

Han vurderer, at de unge vil gå langt i deres kamp.

»Selvom de ikke har fået noget nyt Ungdomshus, så føler de unge, at det er dem, der vinder. De har bevist, at de kan slå igen mod politiet, og man må ikke glemme, at de unge ikke måler deres resultater politisk. For mange handler det om at få skabt selve bevægelsen. Og det er ved at lykkes nu,« siger Karpantschof.