SF's gruppeformand, Ole Sohn, har nu beklaget sin fortid som DKP-formand. Han fortryder, kalder sig selv naiv og siger, at det var en fejl, at han overhovedet var med i DKP. Hvorfor?

Fordi sagen var ved at begynde at udvikle sig eksplosivt for SF-gruppeformanden. Der er ikke noget nyt i, at Sohn var DKP-formand - der er heller ikke noget nyt i, at DKP fik penge fra Moskva. Og det var forventet i SF, at Sohns kommunistiske fortid ville blive en del af en kommende valgkamp.

Uenigheden har gået på, hvordan det skulle takles.

Sohn har hele tiden selv ment, at hans interne kamp i DKP, hans farvel til partiet i 1991 og hans mange bøger om især Stalin-tiden var bodsgang nok. Men jo mere magt han har fået i SF - og det er en del! - jo mere har fortiden ligget og tikket som en bombe, der skulle demonteres.

Det gjorde han vel så, da han sendte en mail fra sin ferie på Tenerife?

Ja - men det var en bodsgang, der fælt nærmede sig sidste udløbsdato. Sohn har mange muligheder for at tage det opgør med sig selv, som han nu er blevet tvunget til. Fordi han netop ikke gjorde det selv.

Som for eksempel Venstres tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Før valget i 2001 gjorde Fogh selv op med sin ultraliberale bog, "Fra socialstat til minimalstat". Den passede ikke for en mand, der skulle overbevise danskerne om, at han ikke ville lukke velfærdsstaten, hvis han fik magten.

Derfor tog han selv opgøret og lagde blandt andet bogen ud på Venstres hjemmeside. Det betød, at han selv kom til at styre forløbet. Det gjorde Ole Sohn ikke.

Hvorfor egentlig ikke - Sohn er jo en god taktiker?

Ja - men åbenbart også en person med en god portion stædighed. Han er ikke typen, der frivilligt lægger sig ned og siger undskyld, for nu at skære det ud i pap.

Søndag aften var han i TV 2 News, hvor han i slutningen af interviewet med Allan Silberbrandt - efter at have pareret igen og igen - sagde, at det, som DKP stod for, var forkert. Med tilføjelsen "og dermed også det, jeg stod for".

Det var meget tæt på en undskyldning - men den skulle hives ud af ham. Og den faldt på News, samtidig med, at resten af nationen så Borgen på DR1.

Mandag morgen var den første SF'er, Kristen Tovborg, så på banen med en opfordring til en undskyldning og så var billedet klart: Sohn skulle selv på banen og gøre det krystalklart, at han lagde afstand til sin fortid - ikke bare til kommunismen.

Ellers ville sagen vokse og vokse.

Men er den så slut?

Nej - den vil blive en del af valgkampen. Ligesom Helle Thornings skattesag. I den sammenhæng er det lige meget, at SKAT ikke mener, at der er noget at komme efter. Begge dele vil blive nævnt og brugt under en eller anden form.

Men det er en bet for blå blok, at Thornings sag faldt med et brag og at Sohn er krøbet til korset og har beklaget.

Så det, der lige nu ligner et kæberasler til Ole Sohn, er samtidig en kæberasler til VKO, som ikke længere kan forlange en undskyldning. Den har han leveret.

Betyder det noget for vælgerne?

Det har der hidtil ikke været tegn på. Ole Sohn har været gruppeformand i SF og en af partiets helt store strateger, mens vælgere og medlemmer er strømmet ind.

Partiet Venstre har via deres fokus-grupper kontrolleret, om 'kommunist-kortet' - Sohns DKP-fortid - betød noget. Svaret var nej.

Forklaringen synes at være, at for folk under 45 eller 40 er kommunisme et eksotisk, historisk fænomen, som ikke betyder noget, når der skal stemmes.

Og for folk over 40-45 vil de vælgere, der ikke kan acceptere Sohns DKP-fortid, nok alligevel ikke stemme på SF.

Det er et andet sted, problemet har ligget - nemlig hos socialdemokraterne, som altid har haft et giftigt forhold til DKP.

De ånder lettet op over Sohns bodsgang - det gør SF også. Mens den borgerlige lejr ærgrer sig.